Bjarke Kirkegaard Nielsen
En helt almindelig dag på Florida Hundestrand var tæt på at ende helt galt. Det hele startede, da en hund pludselig begyndte at få problemer i vandet. Ejeren stormede ud til den og hentede den ind til stranden. Da de kom ind i sandet, trak hunden ikke længere vejret.
Andre hundeejere kom til undsætning og en af dem begyndte at give hunden hjertemassage, og en anden gav den kunstigt åndedræt.
Heldigvis var redningen en succes og hunden begyndte at sætte sig op til stor glæde for ejeren.
Vi har valgt at bringe videoen, som en af vidnerne optog. Det gør vi kun, fordi det hele endte godt.