Når historien om rumudforskningen bliver skrevet, er hovedpersonerne oftest Armstrong, Gagarin og Aldrin. Ganske rigtigt var disse mennesker foregangsmænd på vegne af menneskeheden, men før dem var det de firbenede pionerer vi satte vores lid til. Disse modige dyr måtte lægge krop til forsøg med rumfart, og spillede en afgørende rolle i rumfartens historie. Der var dog ét problem; når dyr blev sendt i rummet, var det ikke altid med den hensigt, at de skulle vende tilbage til Jorden. I den tidlige rumalder ventede der ofte de firbenede pionerer en krank skæbne. Og det var specielt russerne, der anvendte hunde til deres rumforsøg, hvorimod amerikanerne anvendte aber, der fysiologisk mindede mere om vi mennesker. Mindst 29 herreløse hunde blev sendt ud på kortere ture og mange af dem omkom under de mange forsøg, inden den mest berømte af alle rumhundene satte sine poter ombord på Sputnik 2. LAIKA Egentlig var missionen aldrig tiltænkt Laika, og hvorfor det netop blev hende, findes der flere udlægninger af. Om ikke andet, så blev Laika valgt uden de store følelser – det var britiske og amerikanske medier der skabte interessen for rumhunden. Det var også først efter missionen, at sovjetstyret gav hunden et officielt navn og frigav historien bag. Professor Yazdovsky, der var hendes træner, ville dog forsøde hendes sidste timer på denne jord. Han tog hende derfor med hjem, så hun kunne lege med hans børn. Det var nemlig aldrig meningen, at Laika skulle vende hjem igen. Teknisk var det på tidspunkt ikke muligt at få et rumfartøj til at vende sikkert tilbage i Jorden. Så udvælgelsen af Laika til det ærefulde hverv var samtidig hendes dødsdom. Hastet igennem Missionen, som den uheldige hund havde fået det tvivlsomme ære at besidde, blev bygget i al hast. Kapløbet om at komme først i rummet var i gang og russerne ville være først. Derfor blev Sputnik 2-raketten bygget på under én måned. Men inden Laika kunne sendes på hendes sidste færd, gik der noget galt, der tvang missionen i stå, og Laika måtte sidde i hendes modul i tre døgn, inden raketten kunne sendes afsted. I mens forsøgte teknikkerne at holde kulden ude, ved at blæse varm luft ind til hunden. Endelig kom Laika afsted, til stor jubel for de russiske teknikere, der stolt fortalte om succesen, og om hvordan Laika overlevede turen til rummet, hvorefter hun spiste en skål forgiftet mad, og derpå stille sov ind i hendes rumfartøj. I virkeligheden er historien en ganske anden. Laika døde efter blot nogle få timer i kredsløb af stress og varme: Temperaturerne i Sputnik 2 blev så høje, at det hun i realiteten blev stegt i det lille fartøj, der var på størrelse med en vaskemaskine. Hun blev det første levende væsen i kredsløb, om end turen for den stakkels hund blev kort og brutal. Det lille fartøj med Laika ombord fortsatte i kredsløb om Jorden i 162 dage. I alt nåede det 2.570 ture rundt om planeten, inden Sputnik 2 brændte op på vej ned igennem atmosfæren d. 24. april 1958. Den aften kunne Laikas rumskib ses på nattehimlen som et lille stjerneskud. Kilde: Tv2. dk
Kan du gætte hvilken race, hvalpen tilhører
Kan du gætte racen, når du får tre ledetråde?
I oktobernummeret fra 1981 har vi fundet denne fine tekst af H. G. Nörgaard-Beth
Spiser din hund også sokker, underbukser eller noget helt tredje? – så er den ikke den eneste. At spise ting, der ikke kan fordøjes, er en almindelig, men potentielt farlig, uvane hos mange hunde. Sætter tingene sig fast, kan det nemlig hurtigt udvikle sig til en livstruende tilstand
Den er svær at komme udenom .... Grand danois
”Opfinderen” af labradoodle, der er en blanding mellem labrador og puddel, kommer med opsigtsvækkende advarsel om den populære blanding
Når hunden har været en tur i mudderet, skal den bades. Men hvordan gør man egentlig nemmest det
Ønsker man at få sin hund med på en rejse, er der stor forskel på reglerne hos de enkelte flyselskaber. Derfor er det vigtigt, at man sætter sig ind i selskabets regler, inden man drager mod lufthavnen. Vi bringer her et overblik
Dagligdagen er mange gange hektisk for både mine 3 hunde og mig. Jeg kan ikke altid give dem den tid, jeg gerne ville. Derfor er det for mig helt naturligt, at mine hunde også skal opleve mig i en ferieperiode. Her kan jeg give dem masser af tid, samvær og ikke mindst gode nye fællesoplevelser
