Tine Luther
Regner Larsen er en af de danse deltagere ved VM. Han er inkarneret schæferhundemand og dyrker spor med meget stort S. Og når man taler sporkonkurrencer, er han ikke til at komme udenom, for han har talrige succeser og mesterskaber på cv’et. Selvom han er midt i 80’erne, er han stadig med i toppen af dansk sporhundesport – og skal nu forsvare den danske fane ved VM. Magasinet HUNDEN bragte i øvrigt en stor artikel om Regner Larsen med titlen ”Det handler om psykologi” i september. 20 nationer dyster ved VM Sporhundene sætter hinanden stævne på Fuglsøcentret, Dragsmurvej 6, 8420 Knebel, der ligger i nationalparken Mols Bjerge 500 m fra Ebeltoft Vig, tæt på Ebeltoft, som jo er en særdeles hyggelig middelal¬derby. Her bliver mulighed for at se hunde fra 20 forskellige lande: Belgien, Dan¬mark, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Israel, Kroatien, Norge, Polen, Rumænien, Rusland, Schweiz, Slovenien, England, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Slovakiet og USA. DE DANSKE DELTAGERE: Regner Larsen/schæferhund Svogerslevs Vega Hans Jørgen Schmidt/schæferhund Egons Kaos Reserve: Sofie Rasborg/schæferhund Chade’s Yalte Teamleader: Ella Laursen Se mere – bl.a. tidsplan og deltagerliste – via linket under billedet til højre.