Mange tidligere studier tyder på at hunde får mere kærlighed end andre kæledyr. Måske fordi hunde generelt anses for at være mere kærlige og kræver mere praktisk pleje.
Men er det virkelig kæledyrenes adfærd, der afgør, hvordan vi knytter os til dem? Så skulle man jo tro, at resultatet vil være det samme i alle lande: at mennesker generelt holder mere af deres hunde end katte.
Netop dét har forskere – blandt dem danske Peter Sandøe fra Københavns Universitet – undersøgt, i landene Danmark, Storbritannien og Østrig. Studiet er publiceret i Frontiers in Veterinary Science og konklusionen er klar:
- Folk knytter sig tættere til og er villige til at bruge meget mere på deres hunde end katte, siger Peter Sandøe, professor ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, til Videnskab.dk.
- Men selvom folk bekymrer sig mere om deres hunde end katte i alle tre lande, varierede graden af forskellen dramatisk mellem landene, tilføjer han.
2.117 dyreejere har svaret
Forskerne har spurgt i alt 2.117 kæledyrsejere i Danmark, Østrig og Storbritannien om deres tilknytning til de firbenede venner – heraf 844 hundeejere, 872 katteejere og 401, der ejer begge.
Kæledyrsejerne blev blandt andet spurgt ind til deres tilgang til dyrlæge, og om de havde en sygeforsikring til dyrene.
Forskellen var uden tvivl størst i Danmark og mindst i Storbritannien.
Danske hundeejere har i gennemsnit en langt tættere tilknytning til deres hund, end katteejere har til deres katte.
27 procent af de adspurgte i Danmark sagde at de ville være villige til at betale en høj pris for livreddende medicinsk behandling af deres hunde, sammenlignet med kun 11 procent af katteejerne. Danske ejere var desuden langt mere tilbøjelige til at købe sygeforsikringer til deres hunde end deres katte, idet hele 73 procent af danske familier med hund har en sygeforsikring, mens det kun gælder 27 procent af familier med kat.
Sammenligner man med Storbritannien var forskellen så lille blandt hunde- og katteejere at det ikke anses som relevant statistisk.
Kulturen spiller ind
Netop dét, at der er en forskel mellem Danmark og Storbritannien, er interessant, mener Peter Sandøe. For så er det nok ikke kun dyrenes adfærd, der spiller ind.
- I stedet tyder det på, at forskellen sandsynligvis afhænger af kulturelle faktorer – herunder om dyrene bruger meget tid sammen med deres ejere i hjemmet, siger Peter Sandøe til Videnskab.dk og fortsætter:
- Briterne bliver ofte portrætteret som en nation af katteelskere, hvilket bestemt bekræftes af vores undersøgelse. Og danskerne har en lang vej for at nå dertil.
En undersøgelse, gennemført af Center for Forskning i Familiedyrs Velfærd i samarbejde med Danmarks Statistik i 2021, viser at 33 procent af danskerne holder et eller flere kæledyr. Hunden, er danskernes favorit og holdes af 20 procent, efterfulgt af katten, som holdes af 14 procent.
Hypotese: Katte i Danmark er traditionelt ‘udedyr’
Forskerne forklarer i studiet, at der kan være en årsag til, at briterne er mere tilknyttede til deres katte, end vi er i Danmark. Storbritannien blev nemlig urbaniseret tidligere end Danmark, hvor hundene ude på gårdene var en del af et traditionelt arbejdsfællesskab i længere tid. Der også var mange katte på gårdene, men de skulle blive udenfor og fange mus - så vi er måske vant til at holde dem mere på afstand.
- Det er vores hypotese, og den er selvfølgelig lidt spekulativ, indrømmer Peter Sandøe overfor Videnskab.dk.
Men også andre faktorer kan spille ind, så som omkostningerne ved kæledyrspleje og forsikringer, eller fordi hundene hjælper mere i hverdagen med f.eks. motion, når ejerne går tur med deres hunde og samtidig får frisk luft.
Er katten på vej op?
Men selvom studiet viser, at der i Danmark stadig er forskel på, hvordan vi knytter os til hunde versus katte, vurderer Peter Sandøe, at der de sidste omkring 50 år, er sket meget til fordel for kattene:
- De er gået fra at være helt perifere dyr til at bevæge sig op ad rangstigen, siger Peter Sandøe og tilføjer med en vis forhåbning i stemmen:
- Men spørgsmålet er: Hvor langt kommer de op – og vil de med tiden blive lige så elskede familiemedlemmer som hunde?
Kilde: Videnskab.dk
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Hvad gør du, hvis strømmen forsvinder, vandet lukkes, eller du pludselig ikke kan få fat i hundefoder og medicin?
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund