Indrømmet: Vi er nogle, der frivilligt er ”gået helt i hundene”, og for rigtig mange mennesker betyder det, at hundene i højere grad end nogensinde indgår som ligeværdige familiemedlemmer – og det kommer til udtryk i, at vi er stolte af at vise ”vores afkom” frem. En hund er blevet et livsstils-valg; på samme måde som valget af bil er hunden med til at definere, hvem vi er. Store og små, pelsede eller helt bare, nuttede eller knap så kønne; vi er vilde med hunde - og med at vise dem frem. Så når Dansk Kennel Klub afholder dobbelt international hundeudstilling på Dyrskuepladsen i Roskilde i weekenden den 30. april og 1. maj 2016 er det med deltagelse af knap end 7.000 hunde fordelt på 266 forskellige racer – og fra flere end 18 forskellige lande. Læs brugsanvisningen Man kan ikke købe en hund på en hundeudstilling, men man kan blive meget klogere på, hvad det er for et lille pelset kræ, man selv eller børnene er på vej til at forelske sig hovedkulds i. ”En hundeudstilling en virkelig god lejlighed til at lære de forskellige racer at kende og få en snak med de mennesker, som kender racerne bedst. Det giver en større sikkerhed for, at man får valgt en hund, som passer til hele familien,” fortæller kommunikationsmedarbejder i Dansk Kennel Klub Anne Orholt. Selv om hundeudstillinger vel nærmest er at sammenligne med en skønhedskonkurrence for hunde, er det vigtigste ved valg af hund ikke, hvordan den ser ud, men hvordan den er – og hvordan det, den er skabt til, passer til dig og din familie. ”Det er en klassisk brøler, at man køber hund efter udseendet og ikke har sat sig ind i »brugsanvisningen«. De enkelte racer ser ikke kun meget forskellige ud - de er også vidt forskellige indvendigt. For at hjælpe danskerne til at træffe et trygt og klogt valg, når de skal have hund, Dansk Kennel Klub skabt hjemmesiden www.købhund.dk, hvor man kan læse mere om racerne og få vejledning til valg af både race og opdrætter,” fortæller Anne Orholt. Kom og vis din hund Har du allerede ladet hunden gå dig i blodet, men har du aldrig haft mod på at tilmelde den til en udstilling, har du nu chancen for at prøve det på egen – og hundens – krop, uden at der går konkurrence i det. I Roskilde får du nemlig mulighed for at komme og vise din egen hund frem for en autoriseret hundedommer, der vurderer hundens racespecifikke egenskaber – og hvem ved, måske går der en Best In Show rundt hjemme i din have, uden at du ved det..? Alle venlige og lovlige hunde – også blandingshunde er velkomne - dog skal den være ældre end 3 måneder og behørigt vaccineret. Dansende og arbejdende hunde Det er ikke kun hundens skønhed, der hyldes i den kommende weekend. Hundens – og ikke mindst førerens – evner sættes også på en prøve. Både lørdag og søndag kan man opleve hundene være aktive i konkurrencer indenfor bl.a. lydighed, rally og Heelwork to music, også kaldet dog dancing. Og her kan vi almindelige hundeejere, som kan have svært nok ved at få vores hund til at gå pænt i snor, godt lade os blive imponeret over et fantastisk samarbejde mellem hund og fører. 10 procents fremgang ”For mig som arrangør er det fantastisk, at jeg allerede inden weekendens udstilling kan konkludere, at den er en succes,” udtaler Wilfred Olsen, der er formand for Dansk Kennel Klubs udstillingsudvalg. Som en af de eneste kennelklubber i verden har Dansk Kennel Klub formået at fastholde en støt stigende tilslutning til de internationale hundeudstillinger igennem de seneste år. Ved dette års dobbelte internationale udstilling i Roskilde er der tilmeldt ikke færre end 6.704 hunde, hvilket er en stigning på 10 procent i forhold til året før. ”Vi danskere er vilde med vores hunde, og med det store antal tilmeldte hunde til årets første udstillinger, tyder det på, at interessen for vores firbenede ven kun er stigende, siger Wilfred Olsen.” Så er du ikke allerede ”bidt af hund” – og ønsker du heller ikke at blive det - rådes du til at holde dig langt væk fra området omkring Dyrskuepladsen i Roskilde i den kommende weekend. Risikoen for at blive bidt af hundesport er nemlig forhøjet til det urimelige… Udstillingens adresse er: Roskilde Dyrskueplads, Darupvej, 4000 Roskilde Entré: Voksne: kr. 60,- pr. dag. Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag. Børn under 6 år: gratis Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn). Entré for gæstehund: kr. 30,-
Overvægt hos hunde er et problem, som mange ejere overser. Selv få ekstra kilo kan påvirke både trivsel, bevægelighed og levetid.
1. - 3. maj lægger Ansager græs til det største Dobermann VM i 11 år, når 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om titlen. Det er en begivenhed, der fejrer både den professionelle brugshund og den menneskelige familiemakker.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Den gule sløjfe er et enkelt, men vigtigt signal i hundeverdenen. Mange hundeejere bruger den som en venlig opfordring til andre om at holde afstand. Det handler ikke om, at hunden er farlig, men om at give den tryghed i situationer, hvor den har brug for ro.
Fredag den 27. marts var dagen, Maria længe havde frygtet og set frem til. Nerverne rasede, og tvivlen sneg sig ind, mens hun gjorde klar til den praktiske eksamen. Ville det tætte samarbejde med den spanske vandhund Svea bære frugt, når det virkelig gjaldt?
Helena Pryssing og hendes yngste hanhund, Shadow var tilbage i marts til Shadows første IGP 3-prøve, hvor de havde valgt at stille op til DDKs VM-kvalifikation. Der var god stemning hele dagen og hyggen var i top, selvom tingene ikke gik helt som håbet. Læs hendes beretning her.
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Butikskæden NORMAL har taget et stort spring ind på markedet for dyreartikler med åbningen af deres nye koncept, ANIMAL. Den første butik slog dørene op i Aarhus den 1. april, og her er der lagt op til en shoppingoplevelse helt på hundenes præmisser med faste lave priser.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse