Separationsangst er en tilstand, hvor hunden reagerer uhensigtsmæssigt, når ejeren forlader den. Det er også en lidelse, der kan give samme symptomer, som andre alene hjemme-problemer. Symptomerne for separationsangst kan være mange og vidt forskellige, men de mest almindelige inkluderer: Hunden tisser og/eller har afføring indendørs Hunden ødelægger ting i hjemmet Hunden hyler eller gør Andre symptomer, der kan være tegn på separationsangst er: Manglende appetit Nedsat aktivitetslyst Depression Savlen Diarré og/eller opkast Hunden slikker sig mere Hunde med separationsangst vil også udvise meget voldsom glæde, når ejeren kommer hjem. Det bør noteres, at symptomerne ikke er specifikke for lidelsen, og derfor også kan optræde ved andre tilstande. Er der tale om separationsangst, skal symptomerne vise sig, når og ejer er adskilt. En kompliceret behandling Behandlingen af separationsangst er ikke simpel. Det kræver en stor indsats af ejeren, at ændre hundens adfærd, hvilket skal ske igennem adfærdsændrende øvelser, der afhænger af den enkelte hund og dennes symptomer. Øvelserne skal ske i hjemmet og kræver daglig træning. Det kan også være nødvendigt at anvende angstdæmpende medicin, indtil hundens adfærd er blevet tilpasset. En typisk misforståelse er, at det hjælper at få en hund mere, således den nye hund kan ”trøste” den gamle – men det er ikke tilfældet. Objektet for separationsangsten er ejeren, og derfor vil adfærden ikke ændre sig, ved at introducere en ny hund. At lære hunden at være alene den første time, er som regel den sværeste del. I starten kan du kun gå fra den i sekunder eller få minutter ad gangen. Lær også hunden, at dine rutiner ikke er farlige. Pak en taske, og pak den så ud igen, uden at efterlade hjemmet. Derved indser hunden, at der ikke er fare på færde. Ros rigeligt og beløn hunden, når den udviser ønsket adfærd. Hvordan opstår lidelsen? Der findes flere meninger om årsagen til separationsangstens opståen. En mulighed er, at den bliver grundlagt mens hvalpen er helt lille. En anden mulighed er, at lidelsen er arvelig, hvilket flere undersøgelser peger på. En tredje mulighed har miljøet som katalysator for lidelsen – herunder ejerens behandling af, og tilknytning til, hunden. Dyrlæger har længe grublet over, om overdreven kontakt og omsorg for hunden er indvirkende på udviklingen af separationsangst, men umiddelbart har denne teori intet på sig. Der synes heller ikke at være en sammenhæng mellem hundens race og dens tendens til at udvikle lidelsen. Kilde: netdyredoktor.dk
Fødevareminister Jacob Jensen viser vejen med ”den danske model for sund hundeavl”. – Vi skal have bedre dyrevelfærd for hunde, og det får vi bl.a. ved at fokusere på at vælge at bruge de sundeste avlsdyr samt at give avlstæven gode betingelser. Det skal gælde for alle hunde, der opdrættes i Danmark og ikke kun i den organiserede del af hundeopdrættet, lyder det resolut fra Jacob Jensen, minister for landbrug, fødevarer og fiskeri.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Borzoien Nina tog alle på sengen, da hun sprang fra en 22. plads og opnåede titlen som viceverdensmester i lure coursing
To unge danske talenter havde en uforglemmelig oplevelse ved en international udstilling i Maribor, hvor de klarede sig flot i både juniorhandling og i raceringene
I en tid hvor fødselsraten i Danmark falder, viser en ny undersøgelse fra Agria, at 56 procent af de 18-39-årige kæledyrsejere mener, at hund og kat helt eller til en vis grad kan være et alternativ til at få børn.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
På Rold Gl. Kro føler både to og firbenede sig hjemme fra første sekund. Her fandt ægteparret Mikael og Jytte et sted, hvor deres pudler Wito og Luca ikke bare måtte være med, men blev mødt med ægte gæstfrihed.
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
