Bjarke Kirkegaard Nielsen
Rocko er derude et sted. Det lader til at være pointen i den video, Benjamin Bergstedt har lagt på Facebook. Her fortæller han om den hund, der forsvandt i forbindelse med det frygtelige drab på Eddie Karl-Johan Christensen i Frederikshavn.
Rocko, der er en presa canario på godt 10 mdr. vejer omkring 50 kilo og skulle være nem at genkende. Rocko har nemlig ikke en hvid blis på brystet, som mange hunde i racen ellers har.
I videoen fortæller Benjamin Bergstedt, at han har fået flere henvendelser fra folk, der mener at have set Rocko, men han mangler stadig den henvendelse, der betyder, at Rocko bliver fundet.
En af de mere spændende henvendelser har været fra en person, der mente at have set Rocko sat til salg på Gul og Gratis, men at annoncen hurtigt var taget ned igen.
Disse henvendelser giver Benjamin Bergstedt håb om, at Rocko, som er en hund fra hans eget kuld, stadig er i live.
Derfor bringer vi endnu engang efterlysningen og beder alle holde øjne og ører åbne.