Projekt Shit Stop

19-11-2012 14:40
En gruppe skoleelever har fået en helt ny idé til, hvordan man kommer problemet med hundelorte, der flyder i gader og stræder, til livs.
Copyright Hunden.dk

Fem elever fra 7.-klasse på Egtved Skole fik så god en idé, at de blev belønnet med 4000 kr. Idéen går i al sin enkelhed ud på, at hundeejere – eller rettere deres hunde – bliver belønnet, når der ryger en høm–høm i affaldspanden. I stedet for at slæbe den fyldte høm–høm–pose med hjem, afleverer man den i en stander. Samtidig taster man en personlig kode ind, som man har fået på Facebook eller på kommunens hjemmeside. Når posen er dumpet og koden tastet ind, udløses en hundekiks som belønning. Efter fem afleveringer udløses en bonus med flere godbidder. Tanken er, at godbidderne skal sponsoreres af de firmaer, der sælger dem. Lugtfri genbrug Shit Stop er et velgennemtænkt projekt. Drengene har haft kontakt til renovation og forbrænding og fundet ud af, at høm–hømmerne kan bruges til opvarmning. Også stanken af hundelort er der taget højde for, idet standerne er forsynet med klapper, der lukker sammen over poserne og dermed holder på lugten. Shit Stop vandt 3. plads i landsdækkende konkurrence Drengene kom på idéen, fordi de er trætte af de mange hundelorte, der generer i bybilledet. Deres projekt blev til som forberedelse i innovationskonkurrencen Edison med temaet "Bedre by - hvordan kan din by blive bedre at være i.". Ved den lokale Edison–konkurrence i Spinderihallerne i Vejle blev ”Shit Stop” kåret til 3. bedste idé, og dermed gik drengene videre til landsfinalen i Fredericia. Også i finalen satte de sig på 3. pladsen og vandt således de 4000 kr. til klassekassen. Læs mere og se billede af drengene via linket under billedet til højre. Kilde: lokalavisen.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout