Ny forskning fortæller om hundens forhold til ejeren

08-10-2013 12:40
Amerikanske hjernescanninger viser, at hunde kan skatte sin ejer lige så højt, som den skatter mad.
Copyright Hunden.dk
Amerikanske forskere har genne to år trænet hunde til at blive hjernescannet. Se indslag om forskningen herunder. (Screendump fra Emory Universitys indslag)

Den amerikanske neurolog Gregory Burns, Emory University, og hans kolleger har trænet hunde til at sidde stille i MRI–scannere med formålet at scanne deres hjerner og måle hjerneaktiviteten ved forskellige input. Det er gjort som et lille skridt på vejen til at begribe, hvad hunde tænker. Ejeren lige så god som mad Forskningsresultaterne er opsigtsvækkende, idet de peger på, at hunde føler den samme gælde, når de tror, der er mad på vej, som når der er mad i vente. Forsøgene gik i korte træk ud på, at hundene blev scannet, mens de fik vist et håndtegne, som de forbandt med mad. Dette input fik et belønningscenter til at lyse op i hundehjernerne. Det var i sig selv ikke spor overraskende – hvad der var overraskende, var derimod, reaktionerne, når hundene blev præsenteret for henholdsvis deres ejers og fremmede menneskers lugt. Når de mærkede ejerens lugt, lyste samme center i hjernen op. Det samme gjaldt, når de så deres ejer. Fællesnævner for menneske- og hundehjerne Ifølge Gregory Burns beviser de nuværende resultater ikke, at hunde har følelser – men at deres hjerner har en del til fælles med vores hjerner. Vi deler det ovennævnte belønningscenter, der hedder Nucleus caudatus (halekernen), som hos mennesker bl.a. forbindes med positive følelser. Gregory Burns påpeger, at centret aktiveres af mange af de samme ting hos hunde og mennesker. ”Evnen til at opleve positive følelser som kærlighed og tilknytning ville betyde, at hunde har en føleevne som kan sammenlignes med et menneskeligt barn. Og en sådan evne ville give anledning til at genoverveje, hvordan vi behandler hunde”, skriver Gregory Burns i The New York Times. SE INDSLAG OM HJERNESCANNINGERNE UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: videnskab.dk

Videoer

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout