Rapport fra Justits- og Fødevareministerens arbejdsgruppe vedr. avl af dyr – 25. sept. 2013 - kommentarer fra Dansk Kennel Klub og Den Danske Dyrlægeforening: Vi mennesker har et ansvar Vi mennesker har avlet hunderacer, så de er forskellige både mht. udseende og egenskaber. Det er vores ansvar, at disse særlige kvaliteter ved racerne ikke kommer til at gå ud over hundens velfærd. Hjælper dyreværnsloven? En formulering af generelle avlskrav i Dyreværnsloven kan ikke i sig selv løse alle avlsbetingede problemer. Men det vil sende et vigtigt signal, så mennesker, der avler – og køber – hunde, tager hensyn til hundenes velfærd. Sygdomsregistrering Kun hvis vi ved, hvad hundene fejler, kan vi gøre noget ved problemerne. Dem, som møder de syge hunde, er dyrlægerne. Derfor er det nødvendigt, at dyrlægerne registrerer, hvad hundene fejler. Formand for de smådyrspraktiserende dyrlæger, Karina Ryborg, understreger, at dyrlægerne gerne vil medvirke til en sådan registrering, men påpeger, at de nødvendige systemer og databaser endnu ikke er til rådighed. Overtypning/arveligt betingede sygdomme Men hvad er der galt? Der er to forskellige problemstillinger, der skal håndteres forskelligt. Den ene er overtypning – hvor en hund har fået et så specielt udseende, at det er til gene for den. Den anden er arveligt betingede sygdomme, som kan plage en bestemt race. Åbenhed om avlen er vigtig Som den eneste hundeorganisation i Danmark har Dansk Kennel Klub (DKK) investeret i en stor database www.hundeweb.dk med tusindvis af oplysninger om de enkelte DKK-stambogsførte hunde – herunder om arvelige lidelser. Det giver opdrætterne en bedre baggrund for at vælge avlsdyr. Men denne indsats omfatter jo kun de hunde, som opdrætterne stambogsfører i DKK. Derfor er dyrlægernes registreringer nødvendige ift. alle øvrige hunde. Stambogen Stambogen er et arbejdsredskab, som hjælper os med at forstå, hvordan vi er kommet frem til den aktuelle hund, vi står med her og nu. Hvis vi ikke kender de forfædre, som på godt og ondt ligger bag den nuværende hund, så kan vi heller ikke se, hvordan evt. arvelige lidelser nedarves og evt. spreder sig. Nogen tror fejlagtigt, at en hund uden stambog er mere sund end en hund med. Det er forkert og betyder kun, at man som opdrætter og køber vælger at befinde sig i ”(u)lykkelig uvidenhed”. Den kritiske forbruger er nøglen Så længe, der er købere til næsehornspulver, vil der være krybskytter, som leverer varen. Den parallel kan man godt drage til hundene. Så længe, der er hvalpekøbere, som ønsker at få en overtypet hund, så er der også nogen, som fremavler sådanne hunde – enten her til lands eller uden for landets grænser. Derfor er det vigtigt, at køberne er opmærksomme på, hvad de medvirker til, når de vælger hund. Beskyttet af købeloven? Skal sælgeren af en hund ikke stå til ansvar for sit ”produkt” på samme måde som en sælger af et køleskab, og kan man ikke ad den vej ”tvinge” opdrættere til levere sunde hunde f.eks. ved at indbringe sagen for Forbrugerklagenævnet, hvis der er noget galt med hunden? Både ja og nej. Det er ligesom med biler – der er forskel på, om man køber af en forhandler eller af en privatperson. Det anbefales, at man som køber kræver, at der skrives en købsaftale, ligegyldigt hvem man handler med, ligesom det anbefales, at man i denne aftale betinger sig, at Købelovens bestemmelser er gældende. Undgå modekøb Et godt råd til forbrugeren er at lade være med at anskaffe en modehund. Hvis en hunderace – af en eller anden grund f.eks. pga. en film eller den såkaldte kendis-effekt – danner mode, så stiger efterspørgslen, og det kan nemt får nogle uheldige følger for avlen. Der bliver måske avlet på for dårlige forældredyr, eller der importeres (måske endda illegalt) fra lande, hvor hvalpene er vokset op under meget dårlige forhold. I langt de fleste tilfælde vil det være muligt at vælge en anden race, som har de stort set samme kvaliteter som ”moderacen”. Udstillingsdommernes rolle Hvis dommerne præmierer overtypede hunde på hundeudstillinger, så er opdrætterne tilbøjelige til at fremavle sådanne hunde. Det er Dansk Kennel Klub sammen med især den svenske kennelklub meget opmærksom på. På den baggrund har DKK dels efteruddannet de danske dommere, dels er der udarbejdet særlige vejledninger, så også udenlandske dommere ved, hvad vi gerne vil have dem til at fokusere på – de såkaldte racespecifikke anvisninger for udsatte racer (Breed Specific Instructions). Er fremtiden DNA-testning? Der arbejdes i disse år intenst for at kunne finde arveligt betingede sygdomme gennem DNA-tests, så man helt kan undgå at anvende forældredyr med diverse lidelser i avlen. Et dansk DNA-register er under opbygning på afdelingen for husdyrgenetik ved Københavns Universitet (tidligere KVL/Landbohøjskolen). Der er allerede DNA-tests tilgængelige for en del arvelige sygdomme, men der er lang vej, før man kan teste for alle relevante lidelser, og derfor er indhentning af viden fra dyrlægerne et centralt omdrejningspunkt i det videre arbejde med avl af sunde hunde. Se "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende avl af dyr" via linket under billedet til højre.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.
