At miste sin hund er umådeligt svært, og det er forbundet med mange ubehagelige valg. Nogle af disse beslutninger er gode at træffe, inden sorgen indtræffer (Modelfoto: Shutterstock)

Der kommer en dag, hvor man som hundeejer ikke længere kan retfærdiggøre at holde sin elskede hund i live. Det mest almindelige er, at hunden bliver aflivet af en dyrlæge på en dyrlægeklinik. Nogle dyrlæger tilbyder i den forbindelse hjemmebesøg, så aflivningen kan ske i trygge rammer, men mest almindeligt er, at det foregår på klinikken. Flere klinikker landet over har indrettet et særligt lokale til aflivningen, ud af forståelse for din sorg. Disse lokaler har ofte en særlig udgang, så du ikke behøver at støde på andre mennesker på vejen ud af klinikken. Samtidig tilbyder de fleste dyrlæger at afregne for indgrebet inden det finder sted, så du slipper for at spekulere over den slags efterfølgende. Selve aflivningen Indgrebet foregår ved, at hunden først får noget beroligende. I de næste 15-20 minutter, imens medicinen virker, får du i fred og ro mulighed for at sige farvel til din bedste ven. Herefter får hunden en indsprøjtning direkte i blodbanen. Denne indsprøjtning indeholder et narkosemiddel, og er i princippet en overdosis af sovemedicin. Hunden sover derfor som regel roligt og fredeligt ind. Hvis hunden normalt er stresset eller urolig ved at komme til dyrlægen, kan man med fordel give den noget beroligende inden besøget, eller aftale et hjemmebesøg. Efter aflivningen Det er en rigtig god ide at beslutte, hvad du ønsker skal ske med din hund, efter den er død. Det kan være en rigtig svær og ubehagelig beslutning at tage, når man i forvejen er tynget af stor sorg. Nogle vælger at begrave hunden i hjemlige omgivelser, som for eksempel i haven. Det kræver dog, at der ikke er en vandåre i nærheden, og at det er muligt at grave mindst 1,3 meter ned. Dette er den lovpligtige dybde, der er fastsat, for at undgå at andre dyr graver hunden op igen. Ved spørgsmål, kontakt din kommune. Du kan også vælge at få hunden kremeret og få en urne med hundens aske. Kremering sker på specielt indrettede dyrekrematorier. Der er to i Danmark – et på Sjælland og et i Jylland. Skal urnen begraves, findes der særlige dyrekirkegårde rundt om i landet. Det mest almindelige er at lade dyrlægen bortskaffe hunden efter aflivningen. Her bliver hunden lagt på køl, og derefter bragt til destruktion. Det kan lyde hårdt, men de fleste vælger denne løsning, da det utroligt hårdt, selv at skulle begrave hunden. Dyrlægen vil under alle omstændigheder behandle din hund med værdighed. Hvordan går livet videre? Vi reagerer alle forskelligt på tab, og tabet af en hund er ingen undtagelse. Nogen kan ikke få en ny hund hurtigt nok. Andre føler en enorm loyalitet, og kunne ikke drømme om at få en ny hvalp af respekt for den afdøde hund. Det man skal huske på er, at det er et personligt valg. Kun dig selv kan vurdere, hvordan du bedst kommer over tabet. Det kan også være en hjælp at tænke, at ingen hund nogensinde ville kunne erstatte den gamle. Hver eneste hund er et unikt individ, og det er ikke meningen, at den nye hund skal tage den gamles plads – for det er ikke muligt. Din afdøde hund har en helt speciel plads i dit hjerte – den kan ingen andre erstatte. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke er hjerterum til en ny bedste ven, som du kan få mange sjove og spændende oplevelser og erfaringer sammen med. En af måderne at mindes sin gamle hund på, er ved at bruge de erfaringer, man fik med den, til at skabe et godt og trygt liv for den nye hvalp. Skønt ingen har lyst til at føle den sorg og tristhed, der følger i kølvandet på en aflivning, så skal man huske på de mange oplevelser og den dejlige tid, der er gået forud. Kilde: Agria.dk