Danske dyrlæger står ofte i et dilemma mellem etik og indtjening. (Modelfoto: Shutterstock)

En hundeejer kommer ind på en klinik. Hans hund måske kommet til skade, måske har den fødselsbesvær. Derudover giver ejeren udtryk for, ikke at kunne betale den regning, der kommer i kølvandet på dyrlægens behandling. Ifølge lovgivningen har dyrlægen pligt til at yde dyret den fornødne hjælp – men denne hjælp kan have form af aflivning. Således lyder skriver Dansk Dyrlæge Forening i en pressemeddelelse. Et stort dilemma Situationen er desværre ikke usædvanlig for landets dyrlæger. En ny undersøgelse fra Københavns Universitet viser, at tre ud af fire danske dyrlæger oplever, at kunder ikke kan betale regningen. Samtidig viser undersøgelsen, at dyrlægerne i disse tilfælde hjælper langt udover, hvad lovgivningen kræver. Undersøgelsen viser blandt andet, at 70% af dyrlægerne vil hjælpe, hvis de blev stillet overfor en hund med fødselsbesvær – også selv om ejeren ikke kan betale. Det bevidner om en stor grad af empati og medfølelse fra de danske dyrlægers side, og at de i høj grad er villige til at risikere deres indtjening for at komme et sygt eller lidende dyr til hjælp. Undersøgelsen viser dog også, at situation og kontekst har stor indflydelse på dyrlægernes villighed til at hjælpe. Er en kat blevet kørt over, vil dyrlægen oftest nøjes med at tilbyde en aflivning, beretter Peter Sandøe, som er en af forskerne bag undersøgelsen, til ddd.dk Undersøgelsen tyder på, at dyrlægerne står i et svært dilemma. På den ene side findes ejerens forventninger og dyrlægens ønske om, at dyret bliver tilset. På den anden side findes hensynet og ansvaret for økonomien i dyrlægepraksissen. - Det er både sympatisk og empatisk af dyrlægerne at hjælpe udover, hvad de er forpligtede til, siger formand for Den Danske Dyrlægeforening, Carsten Jensen til ddd.dk. Men er det alene dyrlægens ansvar at tage sig af dyr i akut nød? - Nogle vil sige, at man altid kan løse problemet med en aflivning. Men hunde og katte sidestilles i stadig højere grad med familiemedlemmer, og derfor er det også ekstra ulykkeligt, når dyreejere ikke har pengene, hvis uheldet er ude. I den situation lægger vi det så over til den enkelte dyrlæge at tage vare på sagen. - Måske burde vi i højere grad lægge pres på dyreejerne for at få dem til at forsikre deres dyr, så de er sikret behandling ved kritiske lidelser. Måske skulle sygeforsikring endda være et obligatorisk krav for at have lov til at eje en hund. Det er under alle omstændigheder ikke rimeligt at lægge problemet over på den erhvervsdrivende, som dyrlægen jo er, siger Carsten Jensen. Hvad kan der gøres? At have kæledyr kan give mange uforudsete udgifter til dyrlægeregninger. Derfor slår Peter Sandøe et slag for, at flere danske hunde- og katteejere sikrer sig mod disse omkostninger via forsikringer. At få en lovgivning på området er ikke umiddelbart en mulighed, mener han. Derudover er en mulighed, at der, som i udlandet, bliver oprettet foreninger, der hjælper økonomisk trængte familier med dyrlægeregningen. Dette ses allerede flere steder i landet, hvor dyrlæger stiller sig selv til rådighed for hjemløse og deres hunde. Han mener også, at det fortsat vil være en udfordring dyrlægerne, selv at skulle håndtere dilemmaet mellem etik og indtjening. Pressemeddelelse: Den Danske Dyrlægeforening