De tusindvis af hunde, der vandrer rundt i hallerne i Herning Messecenter i disse dage, skal som alle andre hunde have det godt. Derfor skal de ikke gå og have ondt i kroppen, men det kan nogle gange være svært at finde ud af, om hunden har ondt. Er man i tvivl, kan det være en rigtig god ide at komme forbi Magtor midt i Hal C.
Her står ejer Christian Hembo og og medejer af den sjællandske afdeling Anne Orholt klar med flere medarbejdere til at undersøge alle de hunde, der kommer forbi, og det er der faktisk mange, der har gjort.
- Vi havde vel mellem 100 og 120 hunde mellem hænderne i går, og i dag får vi endnu flere, fortæller Christian Hembo.
- Ja folk stod allerede i kø, da vi åbnede, så i dag har vi også indkaldt en ekstra medarbejder, så vi bedre kan følge med, supplerer Anne Orholt.
Christian er uddannet kirporaktor, og hører nogle gange kritik for, at han har en virksomhed som Magtor uden at være uddannet dyrlæge. Den kritik forstår han dog ikke.
- Jeg skal ikke vide noget om alle mulige sygdomme på hunden, for det tager jeg mig ikke af. Det jeg skal tage mig af, er at finde ud af, om hunden kan bevæge sine lemmer, som den skal, og hvorfor den eventuelt ikke gør det. Dertil passer min uddannelse som kiropraktor helt perfekt, siger han.
For ham er netop specialiseringen i bevægeapparatet særdeles vigtigt. Han har omkring 50 kiropraktorpatienter om ugen, og får derigennem en unik viden gennem sin erfaring.
Netop specialiseringen er vigtig hos Magtor. For man kan ikke vide det hele.
- Hos os har vi blandt andet både en dyrlæge, en fysioterapeut og en massør ansat. En klog mand sagde engang, at man aldrig skulle ansætte nogen, der var dummere end en selv, og det følger vi hos Magtor. Jeg har en viden indenfor det kiropraktiske, og andre har viden på andre områder. Det er noget af det, der gør Magtor unikt, fortæller han og fortsætter:
- Det er også en af grundene til, at vi kun har halve døre på klinikken. Dørenes lukkede nederste del gør, at hundene ikke kan se ud på gangen og blive stresset over det, mens den åbne øverste gør, at vi behandlere altid kan kalde på hinanden, hvis der er brug for nogle kompetencer fra en anden behandler.
På udstillingen i Herning bliver hundene gratis tjekket, om de har nogle smerter i bevægeapparatet. Er der noget, der kræver behandling på den ene eller anden måde, får de en tid i klinikken.
- Hvis der er noget akut, behandler vi det naturligvis her på stedet. Vi har blandt andet haft en hund, hvor skulderen var gået af led, og det blev behandlet på stedet.
Magtor har en afdeling i Hinnerup i Jylland og en i Sorø på Sjælland.
17-årige Sara DeAngelis kunne endnu engang tage titlen som Årets Juniorhandler med sig hjem.
Efter søndagens flotte juniorhandling konkurrence vandt danske Naya Kühne Andersen.
Lørdagens BIG gik til ruhåret standard gravhund, Hodja's Darwin.
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Artikel 2 af 3: Genskabelsen af broholmeren kan kun beskrives som en succesfulde reetablering. Men hvordan sikrer man sundhed, temperament og type, når man starter næsten helt fra nul? Torben og Merete Elmedal dykker her ned i de faglige overvejelser, de kreative løsninger og vigtigheden af det mentale fundament. Torben og Merete Elmedal deler her erfaringer og beretninger fra 50 år med Broholmeren.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Et tilfældigt møde i en hundeskov i Sønderborg i foråret 2024 blev starten på et nyt livskapitel for Leif og Kirsten, som for nyligt tog deres to hunde med på en bryllupsrejse, hvor oplevelser med hundene var i højsædet.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Skal ferien foregå inden for EU’s grænser, kræver det styr på dokumenter og tidsfrister. Her får du et præcist overblik over reglerne for rejse med hund i EU.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.