Klovne har været på alles læber den sidste uges tid – og med god grund. Der har været flere uheldige episoder, hvor klovne har skræmt forbipasserende mennesker. Og tendensen er landsdækkende; alle de større danske byer oplever en decideret klovneinvasion. Dette pludselige ”skadedyrsproblem” har fået folk til tasterne i håbet om at få svar på, hvad der sker, hvis man kommer til at stikke klovnen en lussing, eller hvis Fido hapser ud efter den polkaprikkede gøgler. Dette har fået Nordsjællands politi til på Facebook at opfordre forældre til at tage en alvorssnak med deres poder om det ufornuftige i at skræmme uskyldige mennesker om aftenen med uhyggelige klovnekostumer. For klovnene kan nemlig blive straffet for deres klovnerier – og ikke nødvendigvis i form af en bøde. Derfor har Nordsjællands politi også forsøgt at redegøre for loven på dette pågældende punkt. De mange spørgsmål fra borgerne er dog ikke alle lige lette at besvare, for det er en vurderingssag fra gang til gang. Forklaringen fra politiet lyder således: – Hvis man som hundeejer skal kunne straffes for, at ens vaps har bidt en anden person, kræver det, at man som hundeejer har haft til hensigt at anvende sin hund som et våben. – Springer en klovn frem fra en busk og råber ”bøh!”, så Plet instinktivt napper klovnen i anklen, er der umiddelbart ingen straffesag mod hundeejeren. Men tager man snoren af Plet og råber ”puds klovnen”, så er det umiddelbart en anden historie. Og midt imellem de to eksempler er der en masse nuancer, og det er derfor, vi vurderer hver sag særskilt. – Skulle man selv påføre en klovn eller andre skade, kan det under nogle omstændighederne være straffrit under det begreb, der hedder nødværge. I straffelovens § 13 står der kort fortalt, at nogle ellers strafbare handlinger er straffri, hvis de har været nødvendige for at afværge et angreb. Dog skal handlingen stå mål med angrebets farlighed og angriberens person. Det er den korte forklaring af begrebet nødværge, men vi anbefaler jer at læse de syv linjer i straffelovens § 13. Kilde: Mx.dk
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
I sidste nummer af HUNDEN kunne I læse raceportrættet af den irske ulvehund. Måske fik I lyst til at møde de blide kæmper og høre lidt mere om, hvad vi, der har dem, bruger dem til og ikke mindst, hvor I kan møde dem og høre meget mere, end denne artikel kan fortælle
60-års jubilæum i DKK: Fra den første lakeland terrier til topvindende mynder og whippets – et langt, kærligt og lærerigt liv med hunde
Dansk Canicross Forbund (DCF) lancerer i år en landsdækkende løbsserie, DCF Dog Series 2025-26, der skal samle hundeentusiaster fra hele Danmark til motion, konkurrence og fællesskab i naturen. Serien giver deltagerne mulighed for at samle point gennem sæsonen ved at deltage i flere løb, og ved sæsonens afslutning kåres en samlet vinder
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Når vejret holder jer indenfor, kan du stadig give din hund motion og mental stimulering – uden at blive gennemblødt
Hvordan gik hunden fra at være en vild, frygtet gadehund til at blive et højtelsket familiemedlem og danskernes bedste ven? Det spørgsmål får du svar på i den kommende bog Dyrenes byhistorie i Holstebro, som udkommer den 17. oktober 2025
Fantastisk præstation af det danske landshold ved VM i Østrig i weekenden
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
