Du kan sagtens lære din hund at bære, også så den med stolthed vil vise alt og alle det, den har i munden. (Modelfoto: Shutterstock)

Mange hunde, også de ikke apporterende racer, kan komme til at holde af at bære. Får de den rette træning, vil de med stolt, knejsende nakke og logrende hale fremvise deres opsamling for alt og alle, der måtte have lyst til at se det. Eneste forudsætning for denne gode aktiveringsmulighed er, at øvelsen er indlært med tålmodighed og forståelse for hundens forudsætninger for at have lyst til opgaven. Planlæg din træning inden start Som al anden træning, skal denne også planlægges. At springer over hvor gærdet er lavest, får jer ikke langt. Først og fremmest skal du have gjort dig tanker om, hvordan du vil gribe træningen an. Det er vigtigt at du har styr på det, for hvis ikke du har, hvordan skulle hunden så kunne lære noget af dig? Den har kun dig og dine vejledninger at arbejde ud fra og aner ikke, hvad der bliver forventet af den. Begynd med at stille dig selv nedenstående spørgsmål: • Hvilken genstand har min hund mest lyst til at bære på? • Hvor høj er motivationen for at bære? • Skal jeg anvende godbidder eller anden forstærkning? • På hvilket tidspunkt skal jeg træne? • Hvor længe skal jeg træne ad gangen? Alle spørgsmålene er afhængig af hunden, og dennes motivation for at bære genstande. De apporterende racer har måske indledningsvis et højere drive og en større lyst til at bære genstande og behøver ikke den store motivation, hvorimod andre racer som terriere og spidshunde skal skubbes i den rigtige retning med en godbid eller to. Baglænskædning Skriv en liste med de elementer, som bæreøvelsen indeholder. Du skriver dem i den rækkefølge, din hund skal lære dem i. Listen kaldes for en ”trinvis indlæringsplan” – og den er et uundværligt redskab, hvis du vil opnå en sikker formidling til din hund, så den ikke bliver forvirret under indlæringen. Du skal indlære bæreøvelsen via ”baglænskædning”, hvilket betyder at du så at sige starter træningen bagfra. 1. Start med at lære din hund at snuse/røre/tage genstanden enten fra jorden lige foran dig eller fra din hånd. 2. Så snart hunden tager kontakt eller griber om genstanden, skal du huske at rose den imens, den er i øvelsen. Hvis du venter til bagefter, vil den opfatte, at det var dygtigt at slippe kontakten til genstanden – og ikke at det var dygtigt, at den havde kontakten. 3. Hvis du anvender godbidder som forstærkning, skal du fra starten af indlæringen indføre et signal, der indikerer, at hunden må slippe genstanden for at få godbidden. Og du skal være MEGET konsekvent med ordet forstået på den måde, at hunden ALDRIG får godbidden, hvis den slipper genstanden, inden du har givet signal. Hunden skal forstå, at den får godbidden, fordi den slipper på signal – og ikke fordi den slipper! Forslag til signal er ”slip”, ”tak” eller ”los”. 4. For at få hunden til at holde genstanden i munden i længere og længere tid ad gangen, venter du i længere og længere tid med at give den signal til at slippe. Og udvidelsen er blot et eller få sekunder ad gangen – husk at tålmodighed er en dyd! Vil du blive klogere på at lære hunden at bære genstande, så grib magasinet HUNDEN fra april 2010.