”Dansk Kennel Klub afholder hvert år internationale udstillinger rundt om i landet, men vores weekend på Bornholm er altid noget særligt,” fortæller udstillingsleder Wilfred Olsen. ”Hvert år glæder vi os til at pakke alt det nødvendige udstyr og drage østpå. Her er altid en god og afslappet stemning, og mange af vores udstillere kombinerer gerne de to dage på udstilling med en lille ferie, så mange opholder sig på øen et par ekstra dage og nyder den smukke natur, den lækre mad og det – næsten - altid gode vejr i hyggeligt selskab med andre hundefolk,” forklarer han. Hvad skal der foregå? ”Samarbejdsaftalen med det lokale færgeselskab har gjort, at vi har kunnet give vores udstillere et rigtig godt tilbud, hvilket der er mange, der har taget imod. Igen i år kan vi nemlig prale af et stort tilmeldingstal - ikke færre end 3.100 hunde fordelt på 13 nationaliteter skal bedømmes i udstillingsringen af dommere fra bl.a. Irland, Holland, Slovenien, Polen, Storbritannien og alle de nordiske lande,” fortæller Wilfred Olsen. En hundeudstilling kan bedst sammenlignes med et dyrskue. Det er her, man kan få en bedømmelse af sin hund, og hvis den bliver bedste hund i sin race, går den videre i konkurrencen med hunde af andre racer, indtil man finder udstillingens samlede vinder, som med et engelsk låneudtryk får titlen Best in Show. Det er æren, man kæmper om i hundesport, for der er ingen pengepræmier, men masser af ambitioner og konkurrencegejst. Skal du have hund? På en hundeudstilling kan man ikke købe hunde, men man kan virkelig blive inspireret. Med næsten 200 racer samlet på klippeøen er det et fantastisk sted at blive klogere, hvis man overvejer at købe en hund. Det er en god lejlighed til at lære de forskellige racer at kende og få en snak med de mennesker, som kender hundene bedst, om fordele og ulemper ved netop den hunderace. "Det er så vigtigt at få en race, som passer til det liv, man kan tilbyde en hund i hver enkelt husstand," forklarer Lise Lotte Christensen, adfærdskonsulent i Dansk Kennel Klub, som tilføjer, at selv om en hundeudstilling vel nærmest er at sammenligne med et dyrskue for landbrugsdyr eller en skønhedskonkurrence, er det vigtigste ved valg af hund ikke, hvordan den ser ud, men hvordan den er – og hvordan det, den er skabt til, passer til dig og din familie. ”Det er helt klassisk, at man køber hund efter udseendet og ikke har sat sig ind i »brugsanvisningen«. De enkelte racer ser ikke kun meget forskellige ud - de er også vidt forskellige indvendigt.” Hun tilføjer, at det op til udstillingen kan være en god idé at klikke ind på Dansk Kennel Klubs hjemmeside www.købhund.dk og undersøge, hvilke racer du har lyst til at se nærmere på – og måske besøge hjemmesiden igen, når du kommer hjem, hvis du i løbet af weekenden falder over en race, du bliver nødt til at vide mere om. Hvem er så den smukkeste? Der er tilmeldt flere end 3.100 hunde fordelt på racer til de officielle bedømmelser, der foregår udendørs både lørdag og søndag fra kl. 09.00. Den store finale, hvor udstillingens bedste hund kåres – og vinder den såkaldte "Best in Show"-titel - løber af stablen i Store Ring begge dage fra kl. 15.00. Udstillingens adresse: Rønne Stadion Nord, Torneværksvej 1, 3700 Rønne. Indgangen åbner kl. 07.45, og bedømmelserne starter kl. 9.00. Der er udelukkende adgang for tilmeldte hunde. Det er dog muligt at købe en gæstehundebillet ved indgangen. Det koster kr. 30,- pr. hund, og man skal huske at medbringe hundens vaccinationspapirer. Hvalpe under 3 måneder har ikke adgang til udstillingen. NB: Udstillingen foregår udendørs. Entré: Voksne: kr. 60,- pr. dag. Børn: 6-12 år: kr. 10,- pr. dag. Børn under 6 år: gratis Familiebillet: kr. 120,- (gælder for 2 voksne + op til 3 børn) Entré for gæstehund: kr. 30,- (hvalpe under 3 måneder må ikke medbringes)
Nogle hunde ser ud til at knytte sig stærkere til én bestemt person i husstanden, mens andre virker lige glade for alle. Hvad afgør, hvem der bliver hundens favorit? Handler det om, hvem der fodrer den, hvem der leger mest med den, eller er der helt andre faktorer på spil?
Mange tror, at hunden kun ser grå nuancer, men virkeligheden er langt mere farverig. Vi dykker ned i hundens unikke farvesyn og forklarer, hvad din firbenede ven egentlig ser, når I leger med den røde bold i haven.
Det er ikke hver dag, vi ser innovationer, der flytter grænserne for, hvad vi troede var muligt inden for pelspleje, men i dag kan vi præsentere et nyt og banebrydende produkt fra Nathalie Dog Care. Produktet lover at ændre hverdagen markant for ejere af plettede hunde, der drømmer om den helt perfekte finish.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Det er uendelig vigtigt, at man vælger en race, der passer til lige netop det liv, man lever – og at man kan honorere racens behov. Både for hundens og for ejerens skyld!
Her kan du læse de portrætter af forskellige racer, der har været bragt i magasinet HUNDEN.
Påsken er det ideelle tidspunkt at pakke bilen og køre mod nye horisonter. Vi har fundet fem steder, hvor naturen er i særklasse, og hvor din hund får masser af nye indtryk til snuden. Her er vores bud på forårstur i din region.
I det naturskønne område tæt på Egå strand er der opstået noget helt særligt. Det startede med tilfældige hilsner på de grønne arealer, men i dag er det blevet til et stærkt og trygt fællesskab under navnet Brohavens Hunde Loge.
Det siges, at hunden er menneskets bedste ven. Men hvis vi skal være helt ærlige, ligner forholdet ofte mere en komedie, hvor den ene part har pels, og den anden part har adgang til Dankortet.
Oplever du, at din hund reagerer på gåturen over for mennesker, andre hunde, lyde eller trafik? Trækker din hund i linen, scanner den omgivelserne og ser det ud som om, din hund søger hen mod konflikterne i stedet for at undgå dem?