Kan hunde lugte frygt?

15-09-2016 16:09

Kasper Larsson

Det har længe været diskuteret, om hunde i virkeligheden kan lugte menneskers frygt. Det korte svar er både ja og nej
Copyright Hunden.dk
Hunde reagerer på menneskers adfærd - også på frygt. Men det er i højere grad vores adfærd end vores lugt, som hundene reagerer på. (Modelfoto: Shutterstock)

”Du skal ikke være bange. Den kan lugte din angst” – den sætning har mange mennesker med angst for hunde hørt, og det er sjældent, at den har hjulpet med at få bugt med frygten. Snarere tværtimod har sætningen nok i høj grad været medvirkende til, at frygten har manifesteret sig. Men hvordan forholder det sig i virkeligheden? Kan hunde lugte menneskers frygt? Imens slanger og edderkopper topper listen over dyrefobier hos mennesker, så påvirker cynofobi – angsten for hunde – flere millioner mennesker verden over på daglig basis. Vores pelsede venner har muligvis ikke otte ben, gifttænder eller gemmer sig skumle steder, men det er netop det finurlige ved fobier – de er ofte irrationelle. Selvfølgelig har nogle mennesker grund til at være bange for hunde grundet dårlige erfaringer eller uheldige episoder, imens andre blot finder hunde uinteressante og undviger dem. Kan hunde mærke frygten? Både ja og nej er det korte svar. Jim Johnston har studeret hundes olfaktion (handlingen at lugte) og beskriver hundes evne til at lugte frygt således: – Det er muligt, at en frygtreaktion ændrer menneskets kemi på måder, som hunde kan opfange via duft. Men jeg tror det er mere sandsynligt, at hvis hunde reagerer på menneskers frygt, så er det på baggrund af visuelle referencer associeret med menneskelig adfærd. – Når vi er bange, ændrer vores adfærd sig på meget genkendelige måder på trods af den omkringliggende kontekst. Denne ændring kan hunde nemt opsnappe. For eksempel spændes vores muskler, vores vejrtrækning ændres og vores bevægelser bliver hurtigere. Hunde er meget sensitive overfor små og ellers skjulte aspekter af vores adfærd, og reagerer på disse ændringer – specielt fordi det i fortiden har været vigtigt for hunden at kunne aflæse menneskets mentale tilstand, blandt andet under jagtsituationer. Så selvom vi faktisk sveder mere, når vi er bange, så er det i højere grad vores adfærd, som hunden reagerer på. Kilde: Mirror.co.uk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout