Men mange hundeejere mener at have observeret netop disse følelser hos deres hunde. Primære og sekundære følelser I alle sociale situationer er der uligheder, og nogle individer klarer sig bedre end andre, når det gælder om at få belønninger i disse situationer. Forskere plejer at dele følelser op i to kategorier; primære og sekundære. De primære følelser; frygt, vrede, afsky, glæde og overraskelse er universelle. Sekundære følelser, så som skyld, skam, jalousi og misundelse kræver et højtudviklet kognitivt apparat. I eksemplet med misundelse skal du aktivt holde øje med, hvad et andet individ får, og herefter sammenholde det med, hvad du selv får, baseret på din indsats, før misundelse eller jalousi kan indtræffe. Skønt der er mange observationer af jalousi og misundelse hos primater, er der blevet argumenteret for, at så komplekse følelser næppe ville eksistere hos hunde, da de forudsætter selvbevidsthed på et meget højt niveau, som man, indtil nu, ikke troede hunde besad. Men mennesker der lever med hunde, oplever ofte tegn på disse komplekse følelser. Jalousi mellem en mor og hendes hvalpe En ofte registreret observation af jalousi hos hunde, skabes i det komplekse bånd mellem moderen, hendes hvalpe og hendes ejer. I modsætning til mennesker, så bibeholder hunde ikke deres moderlige instinkt for hendes afkom resten af livet. Så snart hendes hvalpe er selvstændige nok til at kunne klare sig selv, aftager hendes omsorg for kuldet. Når hun igen er i løbetid, vil den være forsvundet. Små hvalpe er utroligt søde og indbydende, hvorfor de ofte modtager mere kærlighed og opmærksomhed fra ejerne. De mere kyndige hundeejere prøver at give alle hundene lige meget opmærksomhed; som regel til ingen hverkens nytte. Hundemoren oplever, at hun får mindre opmærksomhed fra sine ejere, og at hendes hvalpe får mere. Resultatet er, at hun bliver jaloux. Et tegn herpå kan være, at hun begynder at ignorere sine hvalpe, eller at hun skubber dem ud af kurven. Nogle forskere er imidlertid begyndt at gentænke disse sociale følelser. Man ved, at hunde besidder en bred vifte af følelser. Samtidig ved man, at hunde er meget sociale dyr, og at misundelse og jalousi udløses af sociale interaktioner. Derudover ved man, at hunde også påvirkes af hormonet oxytocin, der er involveret i følelsen af både kærlighed og jalousi. Test af teorien Friederike Range fra universitetet i Wien, besluttede sig for at påvise jalousi og misundelse hos hunde, ved at få to hunde til at udføre den samme handling, men kun belønne dem ene. Begge hunde lærte at ”give pote”, ved at række poten frem og lægge den i en persons hånd. I testen blev hundene arrangeret i par og sat ved siden af hinanden. Begge hunde i hvert par blev hver især bedt om at ”give pote” – men kun en af hundene fik en godbid for at udføre øvelsen. Præmissen for forsøget var, at hvis der eksisterede jalousi og misundelse hos hunde, så ville hunden der ikke fik en godbid, stoppe med at udføre øvelsen. Dette viste sig at holde stik. Hunden der ikke fik en godbid stoppede hurtigt med at adlyde kommandoen. Samtidig udviste den klare tegn på stress og irritation, når partneren blev belønnet. For at afprøve tesen yderligere, blev hunde, der ikke var i par, bedt om at udføre øvelsen uden at få godbidder. Disse hunde udførte øvelsen i meget længere tid, samtidig med at de ikke viste de samme tegn på frustration og stress. En konklusion, der opstod af disse undersøgelser var, at jalousi og misundelse hos hunde er ikke helt så kompliceret som hos mennesker. Når mennesker er involveret i konkurrenceprægede sociale situationer, undersøges alle aspekter af belønningen nøje, for at afgøre, hvem der fik det bedste resultat. Hunde analyserer ikke på samme måde resultatet under en lup. Dette blev klart, da eksperimentet blev ændret en lille smule; en hund fik et lækkert stykke kylling, mens den anden blot fik et stykke brød. I modsætning til, hvad man ville se hos mennesker, fortsatte begge hunde med glædeligt at adlyde kommandoen. Kilde: Akc.com
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Giardia er en af de mest frustrerende parasitter, som en hundeejer kan stifte bekendtskab med i hverdagen. Her får du den komplette guide til symptomer, behandling og den omfattende rengøring, der kræves for at blive smitten kvit.
Du står i køkkenet. Du hakker grøntsager, smører en mad, eller taber en snack på gulvet. Hunden sidder allerede klar med det blik, der kan smelte isbjerge. Men må den egentlig få det?
Selvom de fleste hundeejere kender til fænomenet, findes der ingen endegyldig forklaring på græsspisning. Forskningen peger på flere mulige teorier, der rækker fra naturlige instinkter til simple præferencer i hverdagen.
Skolehunden James skaber et trygt rum, hvor læsning bliver til en positiv oplevelse helt uden pres. Gennem nussetid og legende ritualer hjælper han eleverne med at finde både roen og læselysten frem i hverdagen.
Lær hvordan din hunds indre maskinrum fungerer fra første bid til færdig afføring og hvorfor sundhed starter i tarmen.
Pernille Anna Knudsen og den dansk/svenske gårdhund Peter er blevet hyldet med Idrætens Hæderspris i Ikast Brande Kommune. Efter et år med både DM guld og VM deltagelse har makkerparret cementeret deres plads i den absolutte agilityelite.
Solveig Evers Andersen fejrer i dag den 26. januar 2026 sit 50 års jubilæum som medlem af Dansk Kennel Klub. Det er en hyldest til et liv med hundene som midtpunkt, hvor glæden nu også deles med både børnebørn og oldebørn i hverdagen.
