Et eksperiment fra Wien Universitet påviste, at hunde føler både misundelse og jalousi. (Foto: Shutterstock)

Men mange hundeejere mener at have observeret netop disse følelser hos deres hunde. Primære og sekundære følelser I alle sociale situationer er der uligheder, og nogle individer klarer sig bedre end andre, når det gælder om at få belønninger i disse situationer. Forskere plejer at dele følelser op i to kategorier; primære og sekundære. De primære følelser; frygt, vrede, afsky, glæde og overraskelse er universelle. Sekundære følelser, så som skyld, skam, jalousi og misundelse kræver et højtudviklet kognitivt apparat. I eksemplet med misundelse skal du aktivt holde øje med, hvad et andet individ får, og herefter sammenholde det med, hvad du selv får, baseret på din indsats, før misundelse eller jalousi kan indtræffe. Skønt der er mange observationer af jalousi og misundelse hos primater, er der blevet argumenteret for, at så komplekse følelser næppe ville eksistere hos hunde, da de forudsætter selvbevidsthed på et meget højt niveau, som man, indtil nu, ikke troede hunde besad. Men mennesker der lever med hunde, oplever ofte tegn på disse komplekse følelser. Jalousi mellem en mor og hendes hvalpe En ofte registreret observation af jalousi hos hunde, skabes i det komplekse bånd mellem moderen, hendes hvalpe og hendes ejer. I modsætning til mennesker, så bibeholder hunde ikke deres moderlige instinkt for hendes afkom resten af livet. Så snart hendes hvalpe er selvstændige nok til at kunne klare sig selv, aftager hendes omsorg for kuldet. Når hun igen er i løbetid, vil den være forsvundet. Små hvalpe er utroligt søde og indbydende, hvorfor de ofte modtager mere kærlighed og opmærksomhed fra ejerne. De mere kyndige hundeejere prøver at give alle hundene lige meget opmærksomhed; som regel til ingen hverkens nytte. Hundemoren oplever, at hun får mindre opmærksomhed fra sine ejere, og at hendes hvalpe får mere. Resultatet er, at hun bliver jaloux. Et tegn herpå kan være, at hun begynder at ignorere sine hvalpe, eller at hun skubber dem ud af kurven. Nogle forskere er imidlertid begyndt at gentænke disse sociale følelser. Man ved, at hunde besidder en bred vifte af følelser. Samtidig ved man, at hunde er meget sociale dyr, og at misundelse og jalousi udløses af sociale interaktioner. Derudover ved man, at hunde også påvirkes af hormonet oxytocin, der er involveret i følelsen af både kærlighed og jalousi. Test af teorien Friederike Range fra universitetet i Wien, besluttede sig for at påvise jalousi og misundelse hos hunde, ved at få to hunde til at udføre den samme handling, men kun belønne dem ene. Begge hunde lærte at ”give pote”, ved at række poten frem og lægge den i en persons hånd. I testen blev hundene arrangeret i par og sat ved siden af hinanden. Begge hunde i hvert par blev hver især bedt om at ”give pote” – men kun en af hundene fik en godbid for at udføre øvelsen. Præmissen for forsøget var, at hvis der eksisterede jalousi og misundelse hos hunde, så ville hunden der ikke fik en godbid, stoppe med at udføre øvelsen. Dette viste sig at holde stik. Hunden der ikke fik en godbid stoppede hurtigt med at adlyde kommandoen. Samtidig udviste den klare tegn på stress og irritation, når partneren blev belønnet. For at afprøve tesen yderligere, blev hunde, der ikke var i par, bedt om at udføre øvelsen uden at få godbidder. Disse hunde udførte øvelsen i meget længere tid, samtidig med at de ikke viste de samme tegn på frustration og stress. En konklusion, der opstod af disse undersøgelser var, at jalousi og misundelse hos hunde er ikke helt så kompliceret som hos mennesker. Når mennesker er involveret i konkurrenceprægede sociale situationer, undersøges alle aspekter af belønningen nøje, for at afgøre, hvem der fik det bedste resultat. Hunde analyserer ikke på samme måde resultatet under en lup. Dette blev klart, da eksperimentet blev ændret en lille smule; en hund fik et lækkert stykke kylling, mens den anden blot fik et stykke brød. I modsætning til, hvad man ville se hos mennesker, fortsatte begge hunde med glædeligt at adlyde kommandoen. Kilde: Akc.com