I næste nummer af HUNDEN finder du et raceportræt af den islandske fårehund, Islands eneste nationalrace, som så sent som i 1950’erne var meget tæt på at uddø. At racen overlevede, skyldes primært få passionerede mennesker, en af dem engelskmanden Mark Watson, som rejste rundt i Island første gang i 1937. På det tidspunkt konstaterede han, at den islandske fårehund fandtes i både landsbyerne og på gårdene.
Da han i første halvdel af 1950’erne vendte tilbage, var billedet dramatisk ændret. Racen var næsten forsvundet og fandtes kun i meget isolerede egne af Island, hvor en stor del af hundene dog stadig bar de klassiske racekarakteristika. Det stod på det tidspunkt klart for Mark Watson at racen var tæt på udrydelse.
I et forsøg på at redde racen besluttede Watson at eksportere nogle han- og tævehunde til Californien, hvor han på det tidspunkt boede og var indehaver af kennelen “Wensum". Den islandske chefdyrlæge, Páll A. Pálsson, hjalp med eksporten, men beholdt selv en tæve fra Vestfjordene for at starte et avlsarbejde i Island. På trods af sygdom, hvor flere af de eksporterede hunde døde, lykkedes det Watson at bevare en lille, men stabil bestand som han senere flyttede til England for at fortsætte avlsarbejdet der.
Páll A. Pálsson var blandt de første islændinge, der indså, at racen var truet. Han begyndte at avle på tæven, han havde beholdt, og fik støtte fra Landbrugsministeriet til organiseret avl. I 1967 tog arbejdet for alvor fart, da Sigríður Pétursdóttir startede et omfattende avlsprogram på gården Ólafsvellir i samarbejde med Pálsson.
Sigga som hun kaldtes, arbejdede tæt sammen med Mark Watson og da hendes første hunde viste sig at være for nært beslægtede til videre avl, fik hun tilladelse til at importere to hvalpe fra Watson i England – en vigtig beslutning, da den islandske avlsbestand på det tidspunkt var begrænset til ganske få individer. Det var med disse hunde at Sigga lagde grundstenen til det moderne avlsarbejde med den islandske fårehund - et arbejde hun i 2008 modtog det islandske storridderkors “Falkeordenen” for.
Med direkte afsæt i det store pionerarbejde fra Sigga, Páll A. Pálsson, Mark Watson og andre, stiftedes den Islandske Kennelklub i 1969 med det formål, at beskytte og fremme avlen af den islandske fårehund. Første punkt på dagsordenen for det første bestyrelsesmøde var i øvrigt “forberedelse af en racestandard for den islandske fårehund”.
Mark Watsons fascination af Island og dedikation til den islandske fårehund holdt stadig ved og i 1973 donerede han et – efter datidens standard – fuldt udstyret dyrehospital til Island, landets første af slagsen.
Mark Watson døde i England i 1979, 73 år gammel. 1979 er også året hvor den islandske raceklub stiftedes og den islandske kennelklub søgte om medlemsskab af FCI. Med Mark Watsons død døde også interessen for den islandske fårehund i England og det er først i foråret 2025 at “The Kennel Club” igen anerkender den islandske fårehund og at den igen kan registreres og udstilles i England.
I 1996 tog den islandske kennelklubs daværende præsident, Guðrún R. Guðjohnsen, initiativ til at oprette et internationalt samarbejde mellem lande, der arbejder for racens bevarelse. Samarbejdet inkluderer i dag, ud over de 5 skandinaviske lande, også Tyskland, Holland, Schweiz, Østrig, Frankrig og USA
Både Guðrúns og Siggas store arbejde er i Danmark blevet anerkendt gennem æresmedlemskaber af islandsk Fårehundeklub i Danmark. Gennem “den islandske fårehunds dag” fejres Mark Watson også stadig. Det sker på hans fødselsdag d. 18. juli, hvor islandsk fårehunde entusiaster over hele verden laver forskellige arrangementer lokalt og internationalt. Traditionen omkring den islandske fårehunds dag blev startet i 2016 og har i år 10 års jubilæum.
På grund af menneskers kærlighed til en unik race, er den islandske fårehund er i dag blevet et levende symbol på Islands kulturarv. Glæd dig til at modtage HUNDEN og dykke dybere ned i historien, temperamentet og charmen hos denne bemærkelsesværdige og unikke race i et omfattende raceportræt af Helle Juul Pedersen.
Jørgen Metzdorff (Kennel Naskur) har i mere end 20 år arbejdet med den islandske fårehund. Hans opdræt bygger på et konsekvent fokus på mentalitet, sundhed og racens funktionelle egenskaber. Jørgen har mangeårig erfaring som DKK mentalbeskriver, ringtræner og sporinstruktør. Han er og har været en markant skikkelse i miljøet omkring den islandske fårehund og er for mange et naturligt omdrejningspunkt, når faglighed, erfaring og passion skal gå op i en højere enhed. Jørgen bor med fem islandske fårehunde i alderen fra 2 til 18 år.
Læs raceportrættet om den islandske fårehund af Helle Juul Pedersen i næste nummer af HUNDEN.
Så er Årets Avlsklasse afgjort, og det blev Surtsey's E-Eydis, islandsk fårehund, der løb med sejren et point foran Javika's Neymar JR Stump Boblop, dansk/svensk gårdhund, og vi skal nok skrive meget mere om Årets Avlshund, men her kommer lidt om nummer to
Da Dansk Kennel Klub sidste lørdag uddelte opdrætspriser i Fredericia, var Kennel Surtsey en af modtagerne. Det var en rørende oplevelse, fortæller Ulrikke Olsen, som er en af kennelens to ejere
Den islandske fårehund Surtsey’s R-Röskvas rejse begyndte for 2 ½ år siden i en hvalpekasse på Fyns land. Derefter boede den i en kort periode i Østrig, som endte i et gidseldrama, hvorefter hunden blev hentet tilbage til Fyn, og for en måned siden var hun til parring i Frankfurt
Tyskland er en af de mest populære destinationer for danske hundeejere. Her får du overblikket over indrejsekrav og lokale regler, så ferien bliver tryg for både dig og din hund.
Til årets træf 2026 kom der 270 personer og 170 hunde. Der kommer corgier fra hele landet, og for mange er det blevet en tradition at starte påsken med påsketræffet og så køre videre på ferie eller hygge hos familie og venner.
Sverige er et af de mest populære rejselande for danske hundeejere. Få kendskab til de gældende regler for 2026 her.
Christina Graugaard Nielsen inviterer i maj til endnu en udgave af udstillingen Knæk Cancer i hundenes tegn. Siden første arrangement i 2021 har arrangementet samlet store beløb ind til det gode formål, og skabt et stærkt fællesskab for hundeejere.
Drømmen om at skabe noget eget i den danske hundeverden kræver både mod og udholdenhed. Ismail og Valdemar har valgt at bygge deres virksomhed på et fundament af venskab og lokal produktion i Odense.
Foråret lokker hundeejere ud i naturen, men med varmen følger risikoen for møder med hugormen. Denne artikel gennemgår forebyggelse, symptomer og korrekt førstehjælp ved bid i danske naturområder.
Artikel 3 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Torben og Merete dykker her ned i de historiske fund og de bevidste valg, der har formet den danske kæmpe, som vi kender den i dag, fra kammerherre Sehesteds modstand til kampen om den korrekte højde og farve.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Artikel 1 af 3: I et halvt århundrede har Torben og Merete Elmedal dedikeret deres liv til den danske nationalrace. Deres rejse med Broholmeren er ikke kun en fortælling om personlig passion, men også historien om en races genfødsel og bevarelse. Torben og Merete Elmedal fortæller her om de skelsættende år, hvor fundamentet for den moderne broholmer blev lagt.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
