I næste nummer af HUNDEN finder du et raceportræt af den islandske fårehund, Islands eneste nationalrace, som så sent som i 1950’erne var meget tæt på at uddø. At racen overlevede, skyldes primært få passionerede mennesker, en af dem engelskmanden Mark Watson, som rejste rundt i Island første gang i 1937. På det tidspunkt konstaterede han, at den islandske fårehund fandtes i både landsbyerne og på gårdene.
Da han i første halvdel af 1950’erne vendte tilbage, var billedet dramatisk ændret. Racen var næsten forsvundet og fandtes kun i meget isolerede egne af Island, hvor en stor del af hundene dog stadig bar de klassiske racekarakteristika. Det stod på det tidspunkt klart for Mark Watson at racen var tæt på udrydelse.
I et forsøg på at redde racen besluttede Watson at eksportere nogle han- og tævehunde til Californien, hvor han på det tidspunkt boede og var indehaver af kennelen “Wensum". Den islandske chefdyrlæge, Páll A. Pálsson, hjalp med eksporten, men beholdt selv en tæve fra Vestfjordene for at starte et avlsarbejde i Island. På trods af sygdom, hvor flere af de eksporterede hunde døde, lykkedes det Watson at bevare en lille, men stabil bestand som han senere flyttede til England for at fortsætte avlsarbejdet der.
Páll A. Pálsson var blandt de første islændinge, der indså, at racen var truet. Han begyndte at avle på tæven, han havde beholdt, og fik støtte fra Landbrugsministeriet til organiseret avl. I 1967 tog arbejdet for alvor fart, da Sigríður Pétursdóttir startede et omfattende avlsprogram på gården Ólafsvellir i samarbejde med Pálsson.
Sigga som hun kaldtes, arbejdede tæt sammen med Mark Watson og da hendes første hunde viste sig at være for nært beslægtede til videre avl, fik hun tilladelse til at importere to hvalpe fra Watson i England – en vigtig beslutning, da den islandske avlsbestand på det tidspunkt var begrænset til ganske få individer. Det var med disse hunde at Sigga lagde grundstenen til det moderne avlsarbejde med den islandske fårehund - et arbejde hun i 2008 modtog det islandske storridderkors “Falkeordenen” for.
Med direkte afsæt i det store pionerarbejde fra Sigga, Páll A. Pálsson, Mark Watson og andre, stiftedes den Islandske Kennelklub i 1969 med det formål, at beskytte og fremme avlen af den islandske fårehund. Første punkt på dagsordenen for det første bestyrelsesmøde var i øvrigt “forberedelse af en racestandard for den islandske fårehund”.
Mark Watsons fascination af Island og dedikation til den islandske fårehund holdt stadig ved og i 1973 donerede han et – efter datidens standard – fuldt udstyret dyrehospital til Island, landets første af slagsen.
Mark Watson døde i England i 1979, 73 år gammel. 1979 er også året hvor den islandske raceklub stiftedes og den islandske kennelklub søgte om medlemsskab af FCI. Med Mark Watsons død døde også interessen for den islandske fårehund i England og det er først i foråret 2025 at “The Kennel Club” igen anerkender den islandske fårehund og at den igen kan registreres og udstilles i England.
I 1996 tog den islandske kennelklubs daværende præsident, Guðrún R. Guðjohnsen, initiativ til at oprette et internationalt samarbejde mellem lande, der arbejder for racens bevarelse. Samarbejdet inkluderer i dag, ud over de 5 skandinaviske lande, også Tyskland, Holland, Schweiz, Østrig, Frankrig og USA
Både Guðrúns og Siggas store arbejde er i Danmark blevet anerkendt gennem æresmedlemskaber af islandsk Fårehundeklub i Danmark. Gennem “den islandske fårehunds dag” fejres Mark Watson også stadig. Det sker på hans fødselsdag d. 18. juli, hvor islandsk fårehunde entusiaster over hele verden laver forskellige arrangementer lokalt og internationalt. Traditionen omkring den islandske fårehunds dag blev startet i 2016 og har i år 10 års jubilæum.
På grund af menneskers kærlighed til en unik race, er den islandske fårehund er i dag blevet et levende symbol på Islands kulturarv. Glæd dig til at modtage HUNDEN og dykke dybere ned i historien, temperamentet og charmen hos denne bemærkelsesværdige og unikke race i et omfattende raceportræt af Helle Juul Pedersen.
Jørgen Metzdorff (Kennel Naskur) har i mere end 20 år arbejdet med den islandske fårehund. Hans opdræt bygger på et konsekvent fokus på mentalitet, sundhed og racens funktionelle egenskaber. Jørgen har mangeårig erfaring som DKK mentalbeskriver, ringtræner og sporinstruktør. Han er og har været en markant skikkelse i miljøet omkring den islandske fårehund og er for mange et naturligt omdrejningspunkt, når faglighed, erfaring og passion skal gå op i en højere enhed. Jørgen bor med fem islandske fårehunde i alderen fra 2 til 18 år.
Læs raceportrættet om den islandske fårehund af Helle Juul Pedersen i næste nummer af HUNDEN.
Så er Årets Avlsklasse afgjort, og det blev Surtsey's E-Eydis, islandsk fårehund, der løb med sejren et point foran Javika's Neymar JR Stump Boblop, dansk/svensk gårdhund, og vi skal nok skrive meget mere om Årets Avlshund, men her kommer lidt om nummer to
Da Dansk Kennel Klub sidste lørdag uddelte opdrætspriser i Fredericia, var Kennel Surtsey en af modtagerne. Det var en rørende oplevelse, fortæller Ulrikke Olsen, som er en af kennelens to ejere
Den islandske fårehund Surtsey’s R-Röskvas rejse begyndte for 2 ½ år siden i en hvalpekasse på Fyns land. Derefter boede den i en kort periode i Østrig, som endte i et gidseldrama, hvorefter hunden blev hentet tilbage til Fyn, og for en måned siden var hun til parring i Frankfurt
Jeg mødte Cristine Hellström i de travle haller i Fredericia, præcis to år efter at samme udstilling blev startskuddet til en kamp for livet. Her fortæller hun om rejsen fra en terminal diagnose til igen at stå med en hundesnor i hånden.
Mange hundeejere oplever, at en lang gåtur ikke altid resulterer i en træt hund. Hvis hunden stadig har krudt i bagdelen efter turen, kan det skyldes, at den mangler mental aktivering frem for flere kilometer i benene.
Alle hunde skal på et eller andet tidspunkt forbi dyrlægen, og det er ikke alle, der synes, det er en fest. På Hundeklinikken i København gør de noget ved dyrlægeangst med deres helt specielle tilgang til hundene
Korrekt forebyggelse kan mindske risikoen for sygdom hos din hund. Derfor er det en god ide, med jævne mellemrum, at tage hunden med til sundhedseftersyn hos dyrlægen
At få sin hund hjem efter den har været i narkose og gennem en operation, kan være en overvældende oplevelse og give anledning til bekymring – vi ser på hvad du skal være opmærksom på det første døgn efter operationen
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vindruer og rosiner kan virke som en sund snack, men for hunden gemmer de på en livsfarlig risiko. Selv en enkelt drue kan føre til akut nyresvigt, og det er derfor afgørende at kende tegnene på forgiftning i tide.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Dansk Dobermann Klub byder velkommen til IDC World Championship IGP 2026 i maj måned. Det bliver en weekend fyldt med hundesport på allerhøjeste niveau, hvor publikum kan opleve racens unikke evner og styrke på tætteste hold.
