Inspiration og fællesskab ved årets DKK inspirationsdage

23-03-2025 13:15, af Cecilie Friis Amstrup

Solskin, faglighed og fællesskab prægede en weekend hvor DKK kredse og specialklubber fra hele landet blev samlet om ny viden og stærkere relationer

Copyright Ridehesten.com
DKK's bestyrelsesformand Jørgen Hindse bød velkommen til årets inspirationsdage på Kobæk Strand. Foto: Wiegaarden

Med udsigt til hav og forårsvejr dannede Kobæk Strand den perfekte ramme for Dansk Kennel Klubs inspirationsdage. I alt deltog 162 engagerede hundefolk fra DKK kredse og specialklubber i en weekend fyldt med aktuelle oplæg, faglige workshops og hyggeligt samvær.

Fælles afsæt og nyeste nyt fra organisationen
Lørdag formiddag bød på velkomst ved DKK’s formand Jørgen Hindse. Herefter fulgte repræsentantskabsvalg for de stemmeberettigede deltagere, mens øvrige kunne fordybe sig i oplæg om kommunikation og brugen af hundeweb.

Efter frokost indtog DKK’s direktør Jens Glavind scenen med et inspirerende oplæg om dyrevelfærd og DKK’s politiske arbejde for at forbedre hundenes vilkår. Deltagerne blev derefter fordelt ud på tre workshops med forskellige temaer, inden DKK’s dyrlæge Mikael Tranholm gjorde status på den nye danske hundelov og hvad den betyder for hundeverdenen.

Dagen blev rundet af med en fælles middag, hvor der var god stemning og plads til både grin og faglig snak på tværs af klubber og kredse.

Frivillighed og fællesskab i fokus
Søndag startede med kredsmøde for DKK’s kredse. Andre deltagere kunne vælge mellem oplæg om dopingregler, idéer fra tre inspirerende specialklubber eller et blik ind i specialklubbernes aktiviteter.

Senere på dagen satte foredragsholder Tommy Krabbe fokus på frivillighed i organisationer og på, hvordan man skaber engagement og ejerskab. Efterfølgende blev der arbejdet videre i tre workshops med fokus på sund og usund kommunikation, økonomiske værktøjer og velfærd for hunde i hverdagen.

En weekend med retning og sammenhold
Inspirationsdagene viste endnu engang deres værdi som samlingspunkt for DKK familien. Med ny viden, god dialog og stærkere netværk kunne deltagerne rejse hjem med friske idéer og fornyet motivation i bagagen.

Glæd dig til at læse meget mere om inspirationsdagene i næste nummer af HUNDEN. 

Læs også

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

NYHED: Stort tilbud på billeder fra Roskilde

Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.

Fra HUNDEN: Raceportræt af den alsidige border collie

14-07-2025 06:39, af Hanni Zimmer

Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN. 

Kerry blue terrier sejrede i Roskilde

04-05-2013 18:33, af Tine Luther
Den norsk ejede- og opdrættede kerry blue Shyloch Obama vandt dagens internationale udstilling arrangeret af Dansk Kennel Klub.

God start i Vejen

14-06-2024 20:50, af Anne Cecilie Sohl

Fredag åbnede DKK ballet til dette års udstilling i Vejen. Dagen bød på både godt vejr, glade hunde og førere. 

Fra HUNDEN: Raceportræt af jagtmakkeren korthåret hønsehund

21-07-2025 07:53, af Niels Korsbæk Nielsen

Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN. 

DKK har erklæret lørdag den 4. juni for national ”Hundens dag”

02-06-2016 15:00, af Kasper Larsson
Den 4. juni 2016 fejrer Dansk Kennel Klub Hundens Dag med arrangementer i hele landet og gode muligheder for at opleve mange af de forskellige hunderacer, som findes i Danmark.

Tillykke Dansk Kennel Klub

13-08-2022 13:10, af Bjarke Kirkegaard Nielsen

I dag står der for alvor jubilæum på udstillingen i Rønne

Nye hunderegler gælder fra i dag i hele landet

01-07-2025 11:19, af Cecilie Friis Amstrup

Kortere snor, sundere avl og bedre trivsel: Fra den 1. juli 2025 gælder nye regler for alle hundeejere i Danmark.

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.

Susan skaber sundhed i Mathiesens HundeFokus

Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.

Hvad er det pinligste din hund har gjort?

De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.