Foto: Shutterstock

Urinprøver er en af de mest almindelige prøver dyrlæger bruger i klinikken, og de kan hjælpe med at stille en lang række diagnoser. De analyser, der foretages på en urinprøve, er forholdsvis simple og lette at lave. Måden hvorpå urinen opsamles og opbevares kan dog påvirke resultatet, og det er derfor vigtigt, at man som hundeejer ved hvad man skal gøre, når urinprøven skal tages.

Hvordan tages en urinprøve?
Når man bliver bedt om at tage en urinprøve fra sin hund, er det ikke altid lige nemt. Prøven skal fanges, når hunden sætter sig for at tisse, og det kan nogle gange være svært at nå. Det er derfor vigtigt at være klar med en beholder, når hunden bliver lukket ud. Der findes sterile beholdere med en særlig opsamlingstragt, der gør det lettere at fange urinen. En sådan beholder med tragt kan normalt fås hos den dyrlæge, der har bedt om urinprøven.

Når hunden sætter sig for at tisse, er det optimalt, hvis hunden når at afsætte en lille smule urin inden man begynder opsamlingen, så det værste snavs og bakterier, der er samlet omkring urinrørets åbning, skylles væk i stedet for at komme med ned i prøven. Nogle hunde, blandt andet hanhunde, afsætter mindre portioner urin ad gangen, og det kan derfor kræve et par opsamlingsforsøg inden man har nok i beholderen.

Læs også: Undersøgelse af urin

Opbevaring af urin
Den beholder, som urinen opsamles og opbevares i, skal helst være steril, da det mindsker risikoen for at prøven bliver forurenet med snavs og bakterier. Sterile beholdere kan typisk fås hos dyrlægen, eller købes på apoteket.

Når prøven er taget, skal den undersøges hurtigt, og man bør derfor køre direkte til dyrlæge med den. Er der en lang køretur til dyrlægen, kan det være en god idé at tage hunden med til klinikkens parkeringsplads, og tage prøven der. På den måde, kan prøven undersøges så snart den er opsamlet.  

Nogle gange kan det give mening at opbevare urinprøven på køl, hvis den ikke kan undersøges med det samme. Prøven bør dog aldrig være mere end to til tre timer gammel.

Da henstand og den temperatur prøven er opbevaret ved, kan påvirke indholdet i urinen på forskellige måder, er det vigtigt at man fortæller personalet på klinikken, hvornår prøven er taget, og hvordan den har været opbevaret, så dyrlægen kan tage højde for det i sin vurdering af resultatet.

Andre typer urinprøver
Uanset hvor forsigtig man er, når man opsamler urin fra en hund, er der altid mulighed for at snavs og bakterier forurener prøven. Det kan derfor nogle gange være nødvendigt at tage en steril urinprøve. Det kan gøres på dyreklinikken, ved at dyrlægen stikker en kanyle gennem bugvæggen og ind i blæren. Herfra kan dyrlæge suge urin ud, uden af det bliver forurenet af omgivelserne. I andre tilfælde kan dyrlægen også vælge at opsamle urinen ved at lægge et kateter op gennem urinrøret og ind i blæren, og suge urinen ud gennem kateteret.

Følg instrukserne fra dyrlæge
Når en dyrlæge beder om en urinprøve, vil man typisk blive vejledt i hvordan prøve skal tages. Det er vigtigt at man altid følger dyrlægens instrukser, så resultaterne fra urinprøven bliver så sikre som muligt.