Bjarke Kirkegaard Nielsen
I dag er det 27. december, og det betyder, at man fra i dag og frem til 1. januar helt lovligt må fyre fyrværkeri af. Heldigvis er der mange hunde, der ikke lader sig gå på af larmen, men for nogle hunde er disse dage fyldt med angst.
Vi har haft flere historier om, hvordan man bedst hjælper sin hund gennem nytåret, men nu vil vi gerne høre, hvad du gør. På den måde kan du være med til at give dit gode råd videre til andre.