Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Når hunden møder sit spejlbillede
Mange hundeejere har oplevet at hunden får øje på sig selv i et spejl, et vindue eller en blank dør og reagerer, som om der står en anden hund i rummet. Reaktionen kan være forskellig. Den kan stivne, logre, gø, knurre, gå tættere på eller forsøge at kigge bag spejlet.
For os mennesker er spejlet helt almindeligt. Vi ved, at billedet er os selv. For hunden er situationen mere mærkelig. Spejlbilledet ligner en hund, bevæger sig som en hund, men lugter ikke som en hund. Og for hunde er lugt en langt vigtigere del af verden, end den er for os.
Derfor giver spejlet ikke nødvendigvis samme mening for hunden. Den ser noget, men den mangler de oplysninger, den normalt ville bruge for at forstå, hvem eller hvad den står overfor.
Genkender hunde sig selv?
Forskere har i mange år brugt den såkaldte spejltest til at undersøge, om dyr kan genkende sig selv i et spejl. Testen går i korte træk ud på, at dyret får et mærke på kroppen et sted, det kun kan se ved hjælp af spejlet. Hvis dyret bruger spejlet til at undersøge mærket på sig selv, tolkes det som tegn på visuel selvgenkendelse.
Hunde klarer sig generelt ikke som klassiske spejldyr. De bruger som regel ikke spejlet på den måde, mennesker gør. Det betyder dog ikke, at hunde er dumme, eller at de slet ikke har nogen form for selvforståelse. Det betyder snarere, at testen måske ikke passer særlig godt til et dyr, der oplever verden så stærkt gennem næsen.
En hund kan godt lære, at spejlet ikke er farligt. Den kan også vænne sig til, at der ikke sker noget, selv om der er en “hund” i glasset. Men det er ikke det samme som at bruge spejlet til at tænke: Det der er mig.
Næsen er vigtigere end spejlet
Hvis man vil forstå hundens forhold til sig selv, er lugt måske mere relevant end spejlbilleder. Hundeforsker Alexandra Horowitz har undersøgt hundes reaktion på deres egen lugt og på deres egen lugt, når den var ændret. Hundene brugte længere tid på at undersøge den ændrede version af deres egen lugt.
Det peger på, at hunde kan skelne mellem deres egen duft og en duft, der ikke helt passer. Det er ikke det samme som menneskelig selvbevidsthed, men det viser, at hunde måske skal undersøges på en måde, der passer bedre til deres sanser.
For hunden er en rigtig hund fuld af information. Den har lugt, lyd, bevægelse, kropssprog og spor. Spejlhunden har kun udseendet. Den mangler alt det andet, der normalt gør en hund interessant for en hund.
Hvorfor gør nogle hunde af spejlet?
Når en hund gør, knurrer eller hopper frem mod et spejl, behøver det ikke være aggression. Den kan være overrasket, usikker eller nysgerrig. Den ser noget, der ligner en hund, men situationen opfører sig ikke helt som et almindeligt hundemøde.
Spejlbilledet bevæger sig samtidig med hunden. Det kommer tættere på, når hunden går tættere på. Det stirrer tilbage, hvis hunden stirrer. For nogle hunde kan det virke mærkeligt eller lidt pressende, især hvis spejlet står i en smal gang, eller hvis hunden i forvejen er usikker på andre hunde.
Hvalpe og unge hunde reagerer ofte mest tydeligt. De kan lege, gø, undersøge bagsiden af spejlet eller prøve at få kontakt. Mange mister interessen efterhånden, fordi spejlhunden ikke lugter, ikke svarer og ikke gør noget selvstændigt.
Kan hunde lære at bruge spejle?
Selv om hunde normalt ikke genkender sig selv i spejlet som mennesker, kan nogle hunde godt lære, at spejle kan give information. Forskning har undersøgt, om hunde kan bruge spejle til at løse opgaver, og det tyder på, at spejle ikke kun er forvirring for hunde.
Men for de fleste familiehunde er spejlet nok mest en mærkelig flade, de enten reagerer på eller lærer at ignorere. Det svarer lidt til andre ting i hjemmet. Hunden forstår måske ikke fjernsynet, telefonen eller ringeklokken på samme måde som os, men den kan lære, at bestemte ting betyder noget i hverdagen.
Hvad skal du gøre, hvis hunden reagerer?
Hvis hunden bliver forskrækket eller ophidset over et spejl, er det bedst at hjælpe den roligt væk. Tal stille, undgå at skælde ud, og lad være med at presse hunden hen til spejlet. Du kan eventuelt flytte spejlet, dække det midlertidigt eller sørge for, at hunden ikke pludselig møder spejlbilledet i en snæver passage.
Hvis hunden bare er nysgerrig, kan den få lov at undersøge spejlet i sit eget tempo. Ofte går interessen over af sig selv, når hunden opdager, at spejlet hverken dufter, svarer eller gør noget særligt.
Reagerer hunden generelt voldsomt på synsindtryk, bevægelser, vinduer eller andre hunde, handler det måske ikke kun om spejlet. Så kan det være en god idé at arbejde med ro, afstand og tryg miljøtræning.
Spejlet viser forskellen på hunde og mennesker
Hunde og spejle er fascinerende, fordi de minder os om, at hunde ikke oplever verden som små mennesker i pels. Vi kigger i spejlet og ser os selv. Hunden ser måske en anden hund, måske en bevægelse eller måske bare noget, der ikke lugter rigtigt.
Det gør ikke hundens oplevelse mindre spændende. Tværtimod. Spejlet viser, at hundens verden er bygget anderledes end vores. Den er fuld af dufte, spor, lyde og små signaler, som vi mennesker ofte slet ikke opdager.
