Tine Luther
Landbrugsskolen Storssteigen i Avldal ønsker at bruge de naturområder, skolen ligger i, samt de kompetencer, der findes i området. I tråd med denne tanke følger nu et ganske specielt tilbud til eleverne om at køre hundeslæde. Skolen er placeret i et meget naturskønt område med fjelde og store vidder. Her strækker vinteren sig fra september til maj, så mulighederne for at færdes med slæde er uanede. Skolen vil gerne være med på beatet, og beslutningen om at sætte slædekørsel på skemaet tager udspring i, at man gennem flere år har haft elever med speciel interesse i fagområdet ”brugshund”. De elever, der har i forvejen har ”Friluftsliv” på skemaet, har allerede stiftet bekendtskab med slædekørsel i det små, men nu udvides tilbuddet og bliver skemasat. Det første tiltag på hundeslædeområde er at sende en gruppe elever af sted som hjælpere under konkurrencen ”Femundløpet”. Der skal de sammen med deres lærer få indblik i disciplinen og skaffe sig erfaringer om konkurrencekørsel. Kilde: Norsk Kennel Klub