Hund kastede vielsesring op

07-07-2014 14:31
En ulykkelig hustru havde mistet sin vielsesring for flere år siden. Det viste sig, at hendes hund var synderen.
Copyright Hunden.dk
hunden Tucker har for vane at stjæle mad. Sommetider går det galt, og han kaster tyverierne op. Sidste gang var hans ejers vielsesring med retur. Se lifewithdogs.tv's indslag herom via linket nedenfor. (Screendump fra lifewithdogs.tv)

Til sin store fortrydelse havde Lois Matykowski, USA, mistet sin vielsesring for nogle år tilbage. Uden held havde hun søgt overalt, hun kunne komme i tanke om. Men så for nylig dukkede ringen op et særdeles uventet sted: I hendes hunds opkast! Lækkert var det ikke, men Lois Matykowski er lykkelig over, at hunden kastede op på gulvtæppet og ikke et eller andet sted uden for, for så havde hun måske ikke fundet ringen. Hun fik øje på den, da hun tørrede opkastet op og kiggede på kluden, som den sad fast i. Tucker, som hunden hedder, er noget af en madtyv. Er noget ubevogtet, stjæler han det straks og guffer sagerne i sig. Hvordan han har fået ringen i maven vides ikke. Nogen lækkerbisken kan det vel næppe siges at være. Så selvom Tucker er noget af en madtyv, er han nu tilgivet! Han er i øvrigt blevet røntgenfotograferet for at få vished om, at der ikke er flere skatte skjult i ham. Det er der ifølge dyrlægen ikke… SE VIDEOKLIP OM EPISODEN VIA LINKET UNDER BILLEDET TIL HØJRE. Kilde: lifewithdogs.tv

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout