Bjarke Kirkegaard Nielsen
I et større studie udført af den franske veterinærskole og Necker Cochin Hospital i Paris har man fundet, at hunde reagerer på corona i 97 procent af tilfældene, hvor de stilles overfor en positiv duftprøve. Det skriver The Guardian.
Studiet, der er udført i marts og april måned, fandt sted omkring et PCR testcenter i Paris. Her blev 335 mennesker bedt om at presse en vatpude ind i armhulen i to minutter. Vatpuden blev derefter forseglet og bragt til en gruppe af coronahunde. I alt deltog ni coronahunde i testen og hver prøve blev snust til af mindst to hunde.
Her viste det sig altså, at reagerede på coronavirus i 97 procent af de tilfælde, hvor mennesket faktisk var blevet smittet.
Disse tal er væsentligt bedre end næsetesten, som fanger corona i cirka 70 procent af tilfældene. Derfor ser man i Frankrig også hundene som en mulighed for at assistere den noget mere sikre PCR-test.
Fordelen ved hundene er nemlig, at man får et svar meget hurtigt, og derfor vil hundene passe godt til steder med store persongennemstrømninger, som for eksempel stationer, lufthavne, koncerter og sportsbegivenheder.