Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
Historien om Rin Tin Tin begynder langt fra Hollywoods filmstudier.
I 1918 fandt den amerikanske soldat Lee Duncan en schæferhundehvalp i Frankrig under Første Verdenskrig. Kilderne beskriver fundstedet lidt forskelligt, blandt andet som en ødelagt kennel eller et område ved en tysk skyttegrav i Lorraine. Det sikre er, at Duncan tog hvalpen til sig, bragte den med hjem til USA efter krigen og kaldte den Rin Tin Tin, ofte forkortet til Rinty.
Navnet blev inspireret af små franske lykkedukker, som blev givet til soldater under krigen. På det tidspunkt var der intet, der tydede på, at navnet få år senere skulle stå på filmplakater.
Fra træning til filmkamera
Hjemme i Californien begyndte Duncan at træne Rin Tin Tin. Hunden var atletisk, hurtig til at lære og kunne blandt andet udføre imponerende spring. Duncan blev overbevist om, at der kunne være en fremtid for ham foran kameraet.
Det første egentlige filmarbejde kom i begyndelsen af 1920'erne. Rin Tin Tin medvirkede i The Man from Hell's River fra 1922, og året efter kom det store gennembrud med Warner Bros.-filmen Where the North Begins. Her spillede han en såkaldt ulvehund, der redder filmens menneskelige hovedperson. American Film Institute registrerer Lee Duncan som hundens ejer og træner på filmen.
Derfra tog karrieren fart.
American Kennel Club angiver, at den oprindelige Rin Tin Tin medvirkede i 23 stumfilm for Warner Bros. AFI's filmografi indeholder en lang række titler fra 1920'erne, blandt andet The Lighthouse by the Sea, Tracked in the Snow Country, Below the Line og Clash of the Wolves.
En hund blandt Hollywoods stjerner
I filmene var Rin Tin Tin ikke blot med som pynt. Historierne blev i høj grad bygget op omkring hundens evne til at løbe, springe, kæmpe sig gennem farlige situationer og redde mennesker.
Det passede perfekt til stumfilmens formsprog. Man behøvede ingen replikker for at forstå en hund, der løb efter skurken eller sprang ind for at redde helten.
Populariteten blev enorm. Library of Congress beskriver Rin Tin Tin som en af de største stjerner i 1920'ernes Hollywood. Det bliver ofte fortalt, at hans succes ligefrem reddede Warner Bros. fra konkurs. Den historie bør dog gengives med en vis forsigtighed. Selv Library of Congress skriver, at han efter sigende var med til at redde studiet. At filmene var en stor økonomisk succes for Warner Bros. er veldokumenteret, men den mere dramatiske fortælling om, at én hund alene reddede selskabet, er sværere at dokumentere præcist.
En af hans mest kendte film var Clash of the Wolves fra 1925. Her spiller Rin Tin Tin ulvelederen Lobo, og filmen blev så betydningsfuld i amerikansk filmhistorie, at Library of Congress i 2004 optog den i USA's National Film Registry. Registret udvælger film, der vurderes som kulturelt, historisk eller æstetisk betydningsfulde.
Schæferhunden fik også et løft
Rin Tin Tins popularitet fik betydning ud over filmene.
Schæferhunden var allerede kendt som arbejds- og militærhund, men filmstjerner som Rin Tin Tin og den lidt tidligere Strongheart gjorde racen langt mere synlig for et stort publikum. American Kennel Club fremhæver netop de to hunde som en væsentlig årsag til racens stærkt voksende internationale popularitet efter Første Verdenskrig.
Det er værd at huske, at film på dette tidspunkt var et nyt massemedie. Når publikum igen og igen så den samme type hund som modig, loyal og handlekraftig helt, fik millioner af mennesker samtidig et bestemt billede af schæferhunden.
Rin Tin Tin blev dermed både filmfigur og en form for levende reklame for racen.
Navnet levede videre
Den oprindelige Rin Tin Tin døde i 1932, men navnet forsvandt ikke fra underholdningsverdenen.
Efterfølgende hunde blev markedsført under Rin Tin Tin-navnet, og figuren fortsatte senere i både film, radio og tv. Hollywood Walk of Fame beskriver derfor Rin Tin Tin som et navn, der gennem tiden blev brugt om flere beslægtede schæferhunde i forskellige produktioner.
I 1960 fik Rin Tin Tin desuden sin egen stjerne på Hollywood Walk of Fame i kategorien film. Stjernen ligger på Vine Street og er en meget konkret påmindelse om, hvor stor en plads en hund faktisk nåede at få i Hollywoods tidlige historie.
