Forskningen viser, at den hidtidige teori om ulvens domesticering som en enkeltstående begivenhed kan afskrives. – Det ser ud til, at urmennesker uafhængigt af hinanden når til den samme konklusion i hver sin del af verden, siger Laurent Frantz fra Oxford University til Videnskab.dk. Ulv blev hund De første ulvehunde har været uvurderlige partnere for vores forfædre, mens de levede som jægere og samlere for mere end 15.000 år siden. Med ulvehundenes overlegne sanser har de bistået mennesket i jagt og i beskyttelsen af lejren. Samtidig har ulvehundene nydt godt af sikkerheden og en mere stabil fødekæde. Domesticeringen af ulven introducerede også ideen om, at makkerskaber mellem dyr og mennesker kan eksistere, og banede på den måde vejen for de senere domesticerede dyrearter så som grise, heste, kvæg og geder. Fossilt DNA – et nyt værktøj Hunde udfører i dag flere af de samme opgaver som datidens ulvehunde. Det er derfor heller ikke underligt, at spørgsmålet om hundens oprindelse har så stor interesse. Der har været megen uenighed om, præcist hvor og hvornår ulven blev domesticeret – om det var i Europa eller Asien. Dog er forskere kommet et skridt nærmere en konklusion via et nyt værktøj – fossilt DNA. De nye resultater tegner således et mere nuanceret billede af hundens oprindelse og afslører både Europa og Asien som mulige oprindelsessteder. Et blik tilbage i tiden Via fossilt DNA kan forskere se tilbage i tiden og kortlægge, hvem de første hunde var, og hvor de kom fra. Med DNA fra ældgamle knogler og genomet fra nulevende hunde har forskerne tegnet det hidtil mest udførlige slægtskabstræ for hunde. Kilden er den såkaldte "sten-knogle", som sidder lige bag øret, og er den hårdeste knogle hos pattedyr. Her sidder DNA'et beskyttet mod mikroorganismer og er derfor af utroligt høj kvalitet. Og konklusionen er klar - både Europa og Asien kan være arnesteder for den hund, vi kender i dag. Kilde: Nordjyske.dk/Videnskab.dk
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
I takt med at temperaturerne stiger, stiger risikoen for flåtbid hos både dyr og mennesker. Derfor er det nu tid til at være ekstra opmærksom på flåter og de farer, de udgør for vores kæledyr, advarer dyrlæge, der samtidig giver gode råd til, hvordan du bedst beskytter dine firbenede venner mod de flåtbårne sygdomme, der kan have alvorlige konsekvenser for din hunds og kats helbred.
Ti vigtige tegn på kræft hos hunde, som du ikke må overse
Når hunden bliver gammel, sker der en masse ændringer, som har betydning for dens sundhed. Vi har kigget nærmere på ti af de ting, der ændrer sig hos seniorhunden.
Flere og flere hunde bliver indleveret hos Dyreværnet uden at være registreret i Dansk Hunderegister.
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
For at sikre, at vi i Danmark avler de sundeste hunde med det bedst mulige udgangspunkt for et godt liv, er de største dyreinteresseorganisationer nu gået sammen i et historisk samarbejde.
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
Selv om frosten dårligt har sluppet sit tag i jorden, er hugormen allerede vågnet fra sin dvale. På denne årstid er den stadig sløv og når ikke altid at flygte, når den hører vores hunde komme. Derfor er der risiko for, at de bliver bidt. Langt de fleste hunde overlever, men et hugormebid kan have livsfarlige konsekvenser, advarer Agria Dyreforsikring.
Har du fået en ny hvalp, der skal prøve at udstille? Har du en hund, der senere skal på udstilling og lige skal prøve det først? Eller har du et barn, der kunne tænke sig at blive juniorhandler på DKK-udstillingerne? Så er der mulighed for at prøve det hele af under hyggelige og afslappede forhold på Bakkeskuet den 9. maj.
