Finnmarksløbet er for de helt seje

12-03-2014 13:02
Lige nu køres der Finnmarksløb for slædehunde. I den hårdeste klasse skal der tilbagelægges 1000 km! 500 kilometerklassen er afgjort – juniorklassen på 200 km. ligeså. Tilbage er 1000 kilometerklassen - se reportager, interviews, billeder og web-tv via linket i denne nyhed.
Copyright Hunden.dk

Finmarkskøbet starter lørdag i uge 10 hvert år fra centrum i Alta. Det er en sand folkefest med tusindvis af publikummer. Løbet er delt op i to kategorier samt en juniorklasse. Juniorklassen, hvor der køres 208 kilometer, blev afsluttet søndag og vundet af Erik Loftsgård på 17 år. Han brugte et døgn og tre timer på at køre distancen, og gennemsnitsfarten har ligget på 14,7 kilometer i timen. 500 kilometerklassen 500 kilometerklassen køres med 8–spand og tager erfaringsmæssigt 50–55 timer. Årets vinder Ronny Wingren kørte i mål mandag efter at have ført de tre sidste løbsdage. Han brugte 31.48 timer på at køre og holdt pause i 21.05 timer. Hans gennemsnitsfart var 14.9 km i timen. 1000 kilometerklassen 1000 kilometerklassen, der køres med 14–spand, afsluttes på torsdag/fredag (løbet varer forventeligt 125-150 timer). Det er vanskeligt at forudsige, hvor længe det vil tage, idet vejrforholdene spille en meget stor rolle i løbets udvikling. Vejret i Finnmarken er meget uforudsigeligt, og ikke bare den enorme distance men også denne uforudsigelighed i forhold til vejret er medvirkende til, at løbet er spændende, hårdt og meget populært hos slædefolk fra hele verden. FINNMARKSLØBET HAR WEB–TV SAMT INDSLAG MED INTERVIEWS OG REPORTAGER – FØLG MED VIA LINKET UNDER RUTEKORTET TIL HØJRE.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout