Et klamt mysterium!

26-06-2016 15:00

Kasper Larsson

Du kender det garanteret – du er ude og gå med hunden. Da I kommer hjem, breder der sig en uforklarlig dunst. Efter lang tids søgen falder mistanken på hunden – og ganske rigtigt: Hundens ånde er ikke til at tage fejl af – der har været høm-høm på menuen.
Copyright Hunden.dk
Hundeånde er ikke altid det mest vellugtende. Krydres det med pølle, bliver det en sprængfarlig cocktail. (Foto: Shutterstock)

Søren Krabbe har spurgt ”Spørg Videnskaben” på Videnskab.dk om, hvorfor hunde spiser deres egen afføring. Spørgsmålet kan der dog ikke umiddelbart svares på. Tidligere har dyrlæge og institutleder på Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet, Hans Henrik Dietz, hjulpet Videnskab.dk med at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor der ikke længere ligger hvide hundelorte på gader og stræder. Svaret på, hvorfor hunde spiser pøller kan han dog ikke svare på: – Jeg ved det simpelthen ikke. Men jeg ved, hvorfor hunde spiser kattelort. Det er, fordi katte generelt spiser foder med et meget højt proteinindhold – og hunde vil gerne have proteiner. Dampende varm kattelort er åbenbart nam-nam for nogle hunde. Det smager åbenbart godt – eller også lugter det godt. Men hvorfor det er sådan, ved jeg ikke, forklarer Hans Henrik Dietz til Videnskab.dk. Spiser også afføring fra andre dyr Björn Forkman, professor ved Københavns Universitets Institut for Produktionsdyr og Heste, har forsket i hunde, men heller ikke han kan komme svaret nærmere. Han fortæller, at hunde bestemt ikke er kræsne, når det kommer til pølle-spisning. Faktisk fortærer de både hestelort, kattelort og kaninlort – nogle endda menneskelort. Der er med garanti en række forklaringer på spørgsmålet om, hvorfor hunde har mærkelige spisevaner, men den vigtigste årsag er såre simpel: Nogle hunde kan bare godt lide smagen. Kilde: Videnskab.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout