En hund i hjemmet gør børn sundere

10-04-2017 08:18

Kasper Larsson

Nye undersøgelser viser, at en hund i hjemmet giver spædbørn lavere risiko for at udvikle allergi og overvægt senere i livet
Copyright Hunden.dk
En hund i hjemmet mindsker risikoen for, at et spædbarn udvikler allergi og overvægt senere i livet. (Foto: Shutterstock)

Forskning fra University of Alberta i Canada viser i et nyt studie, at spædbørn fra familier med hunde, har et højere niveau af to slags mikrober, der forbindes med en lavere risiko for allergi og overvægt. Det skriver Videnskab.dk. Men inden at man skynder sig ned og køber en hund fordi ens teenager døjer med høfeber, skal man vide, at denne forebyggende effekt skabes meget tidligt i livet, ifølge forskerne. – Der er helt klart et kritisk vindue af tid, hvor tarmens immunitet og mikroberne udvikler sig sammen, og hvor påvirkninger kan ændre immuniteten, siger Anita Kozyrskyj, der forsker i bakterier i tarmene hos mennesker og dyr og er en af medforfatterne på studiet. Teorien der ligger til grund for studiet går på, at skidt og snavs tidligt i livet – eksempelvis fra en hund i hjemmet (ja, de sviner) – kan påvirke immunforsvaret og give immunitet. Studiet undersøgte hvordan kæledyr påvirkede spædbørn ved at vise, at fra under graviditeten, til barnet er op til tre måneder gammelt, øger kæledyr mængden af to slags bakterier, Ruminococcus og Oscillospira, i barnets tarme. – Mængden af de to bakterier blev fordoblet, når der var et kæledyr i huset, siger Kozyrskyj. Hun siger samtidig at effekten også virkede før fødslen – altså, fra hund til mor, og fra mor til baby.

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout