Bjarke Kirkegaard Nielsen
Hvordan kan en hund hjælpe et barn med at læse? Det var et af de spørgsmål, man kunne få svar på i det foredrag, som lørdag formiddag blev holdt af Læsehundeforeningen i Store Ring.
For det handler selvfølgelig ikke om, at hunden kan dele ord op i stavelser eller gø, når der kommer et stumt h, men det handler om den ro, hunden bringer.
Hundens ro gør, gør at børene bedre kan koncentrere sig. Det kan eksempelvis være godt for børn med adhd, som har svært ved at sidde stille og læse.
Men hunden kan også løfte stemningen hos børn, der er deprimerede eller angste.
Hunden dømmer heller ikke, og den har ikke en særlig litterær genre, den helst vil læse eller høre blive læst. Derfor skaber hunden et trygt og roligt miljø, hvor barnet ikke er bange for at fejle, og det er vigtigt for at lære at læse.
Derfor er det heller ikke alle hunde, der kan blive læsehunde. Hunden skal have den rette ro, og den skal kunne trives i det intime miljø, den har sammen med barnet, der læser.
Alt dette kunne man høre meget mere om, hvis man hørte det interessante foredrag om Læsehunde i Store RIng lørdag. Indtil videre må man sige, at der er god plads til tilskuerne til de ting, der foregår om formiddagen i Store RIng, og det er egentlig synd, fordi der er rigtig meget godt at komme efter.
Heldigvis følger mange med på livestream, så budskaberne når ud.