Det er ikke kun mennesker, der i stigende grad kæmper med overvægt og de mange følgesygdomme heraf. Hos AniCura, der med 24 klinikker i Danmark er en af landets største grupper af dyrehospitaler, oplever man nemlig en stigning i antallet af overvægtige hunde, og det får nu dyrehospitalerne til at slå alarm.
– Overvægt hos hunde er et stigende problem, og det betyder, at tæt på 50 procent af danske hunde nu lider af overvægt, mens 20 procent lider af svær overvægt. Det skal man tage meget alvorligt som hundeejer, for overvægtige hunde lever oftest kortere og har desuden ofte en forringet livskvalitet samt større risiko for følgesygdomme, siger Frederik Meyland-Smith, der er dyrlæge hos AniCura Københavns Dyrehospital.
Det er især følgesygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og slidgigt, der hyppigt ses hos overvægtige hunde foruden en øget risiko for kræft. Som hundeejer er der derfor god grund til at holde godt øje med sin hund og således sikre, at kæledyret er sundt og rask, lyder anbefalingen fra dyrlægen.
– Der findes desværre ikke noget præcist tal på, hvor meget en hund bør veje, da idealvægten varierer afhængig af størrelse og race. Det bedste man kan gøre, er derfor jævnligt at undersøge hunden. Hvis ikke man kan mærke ribbenene eller se taljen, vejer hunden typisk for meget. Derudover vil symptomerne typisk vise sig i form af vejtrækningsproblemer, bevægelsesproblemer og træthed, siger Frederik Meyland-Smith, der samtidig anbefaler, at man rådgiver sig med en dyrlæge, hvis man er i tvivl, om sin hund er overvægtig.
Hold igen med godbidder og husk motionen
Der kan være forskellige årsager til overvægt hos hunde, men i langt de fleste tilfælde skyldes det, at mange hundeejere giver deres firbenede ven for meget mad, hvilket medfører, at hunden ofte vil være i kalorieoverskud og dermed tage på i vægt, lyder det fra Frederik Meyland-Smith.
– De fleste hundeejere har tendens til at forkæle hunden med lidt ekstra mad og godbidder, men selvom intentionerne er gode, ender mange ofte med at gøre kæledyret en bjørnetjeneste, som i værste fald har skadelige konsekvenser for hundens helbred, siger Frederik Meyland-Smith og fortsætter:
– Det bedste råd, hvis har man har en overvægtigt hund, er ganske enkelt at sørge for, at kalorieindtaget bliver reduceret, hvilket betyder, at man skal holde igen med godbidder og skrue ned for mængden af mad. Derudover kan man også overveje at give hunden slankefoder, ligesom der på meget hundemad er en vejledning til, hvor meget mad hunde skal have, således man undgår overfodring.
En af de andre store syndere, når det gælder overvægt hos hunde, er manglende motion, og selvom de fleste danskere er gode til at lufte hunden både morgen, middag og aften, er det ifølge Frederik Meyland-Smith ikke altid nok til at komme overvægten til livs.
– De fleste danskere lufter hunden flere gange dagligt, hvilket er rigtig godt i forhold til hundens sundhed og trivsel, men for mange overvægtige hunde er gåture ikke altid nok. Derfor er det en god idé at gå en tur i et område, hvor man kan slippe hunden løs, således den har mulighed for at løbe, ligesom det også er vigtigt, at man stimulerer sin hund gennem leg med eksempelvis bolde eller legetøj, så hunden forbrænder flere kalorier, afslutter Frederik Meyland-Smith.
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Mange kender det: Bilen er pakket til bristepunktet, kaffekanden er fyldt, og vækkeuret ringer før en vis herre får sko på. Men hvornår tipper det fra en sund hobby til en total livsstil?
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Skovlund Stadion danner rammen om IDC World Championship IGP fra 1. til 3. maj. 46 ekvipager fra 19 nationer dyster om den prestigefyldte titel i den vestjyske forårssol.
Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.
Hunden.dk skruer markant ned for priserne på billeder fra den kommende udstilling i Roskilde, men kun i en begrænset periode! Du kan også ringe direte til fotografen, for at booke fotografering.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Gør en mærkbar forskel for ensomme ældre sammen med din firbenede ven gennem Ældre Sagens besøgstjeneste. Som besøgsven med hund bringer I livsglæde og nærvær ind i hverdagen hos dem, der savner selskab og en blød pels at nusse.