Bjarke Kirkegaard Nielsen
Karina Bak-Larsen er mor til Jonas på 23, som er handicappet og kørestolsbruger. Derudover har hun hunden Utah, der er en dobermann på 3 år, som stammer fra Dobergaarden Forever.
Karina har kontaktet os med denne søde historie, som vi gerne vil dele med vores læsere.

PrivatfotoSøndag 2. december havde jeg Utah med over til min handicappede søn Jonas, der er kørestolsbruger og født med en hjerneskade i lillehjernen, som gøre at han intet sprog har men forstår alt omkring ham og kommunikerer med en talemaskine. Utah plejer at være med, når vi går en tur med Jonas. På gåturene "går" Jonas med Utah, og det hygger de sig begge rigtig meget med.
Søndag skete der dog noget nyt. Utah fik lov at komme med ind på det bosted, hvor Jonas bor sammen med andre handicapppede beboere. Både Jonas og jeg var noget spændte på, hvordan Utah ville reagere, da nogle af beboerne kommer med nogle ret høje lyde og udbrud.
Utah tog det hele i stiv pote, og han var faktisk rigtig god til det. For eksempel var der en beboer, som sad lidt i sin egen verden. Utah var jo selvfølgelig nysgerrig og gik hen til ham for at finde ud af, hvad han var for en. Utah slikkede på hans hånd, hvorefter beboeren lyste helt op. Det var kærlighed ved første blik, han var simpelthen blevet forelsket i Utahs venlige sind
Også personalet var imponerede over hans blide væsen og gode tilgang til beboerne.
Dagen efter, vi havde været på besøg, talte jeg med lederne af bostedet om oplevelsen.
Utah er nu blevet besøgshund på bostedet, måske som den første dobermann nogensinde ... Er stolt af den brune bandit.
Det at Utah er besøgshund betyder en hel del både for Jonas og for selve racen, da der er så mange fordomme om dobermann. For Jonas betyder det, at han er en del af noget, som er godt, og han kan vise, at en Dobermann ikke er blodtørstig og aggressiv.
Det hele handler om en hund, som er godt socialiseret og tryg i de uvante omgivelser, og en hund, der ikke viser noget negativt men derimod viser medfølelse overfor de handicappede beboere.

PrivatfotoSiden det første møde har Utah ikke været på besøg på bostedet, men Karina Bak-Larsen fortæller, at hun selv har været forbi til julefrokost.
– Der talte jeg med lederen om at her i det nye år, skal der tages nogle billeder af hende,Utah og Jonas og selve området, hvor bostedet er. Og hun vil kom med en lille udtalelse når Utah har været nogle flere gange, lyder det fra en meget stolt Karina Bak-Larsen