Bjarke Kirkegaard Nielsen
Dingoen har et rigtig skidt ry i Australien. Her angribes hvert år cirka tre børn af den vildtlevende hund, og det er mere, end man synes er sjovt i landet down under.
Derfor har man siden 1940’erne lagt dyr indeholdende gift ud i naturen i et forsøg på at aflive så mange dingoer som muligt. Det skriver dr.dk.
Nu viser helt ny forskning, at dingoerne i de områder, man har lagt gift ud, faktisk er blevet mellem seks og ni procent større end i de områder, hvor man ikke har lagt gift ud.
Men hvordan kan det så være? Det er der flere teorier om.
En af teorierne går på, at der er mere mad til de overlevende dingoer i de områder, hvor mange er døde pga. giften. Derfor har dyrene kunnet spise sig større end dingoer i andre områder.
En anden teori går på, at giften simpelthen er hårdest ved de mindre individer, og at der derfor er sket en stigning i antallet af de store individer.
Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have, mener den sidste forklaring lyder fornuftig.
– Når der kommer et særligt genetisk pres på dyrearter, tilpasser de sig. Så hvis det at være større er en fordel, fordi giften ikke dræber dig, er det naturligt, at bestanden vokser sig større over tid, siger han til dr.dk.
