Dingoen har et rigtig skidt ry i Australien. Her angribes hvert år cirka tre børn af den vildtlevende hund, og det er mere, end man synes er sjovt i landet down under.
Derfor har man siden 1940’erne lagt dyr indeholdende gift ud i naturen i et forsøg på at aflive så mange dingoer som muligt. Det skriver dr.dk.
Nu viser helt ny forskning, at dingoerne i de områder, man har lagt gift ud, faktisk er blevet mellem seks og ni procent større end i de områder, hvor man ikke har lagt gift ud.
Men hvordan kan det så være? Det er der flere teorier om.
En af teorierne går på, at der er mere mad til de overlevende dingoer i de områder, hvor mange er døde pga. giften. Derfor har dyrene kunnet spise sig større end dingoer i andre områder.
En anden teori går på, at giften simpelthen er hårdest ved de mindre individer, og at der derfor er sket en stigning i antallet af de store individer.
Bengt Holst, der er videnskabelig direktør i Københavns Zoologiske Have, mener den sidste forklaring lyder fornuftig.
– Når der kommer et særligt genetisk pres på dyrearter, tilpasser de sig. Så hvis det at være større er en fordel, fordi giften ikke dræber dig, er det naturligt, at bestanden vokser sig større over tid, siger han til dr.dk.
Tørken og brandene i Australien har fyldt meget den seneste tid. Derfor er det også befriende at se denne opløftende hundevideo fra et sted i Australien, der har fået regn
En border collie forsøgte at erobre bølgen blå, da den kastede sig i havet ved Mornington Peninsula. Havet var dog for stor en mundfuld, hvorfor politiet måtte redde hunden
De katastrofale brande i Australien er ikke til at holde ud at se på. Heldigvis er der også helte. Hunden Patsy er en af dem
I Australien har man en ret stram dyrelov, som blandt andet betyder, at man kan få en stor bøde for ikke at lufte sin hund dagligt
Efter brandene i Australien er mange koalaer enten døde, syge eller skadede. Nu er der sat en hund ind i arbejdet med at finde overlevende eksemplarer af det nuttede dyr
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
Foråret og sommeren er højsæson for ærter fra vores egne haver. Vi elsker dem – især selve ærten, men mange synes også godt om bælgen, hvis man har fjernet den seje hinde indeni. Det hele kan heldigvis også spises af vores hunde.
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Skolehunden James blev nøglen til eksamensro og succes for Magnus i 9. klasse.
Danmark bugner af lækre badestrande med blå flag, men her er hunde forbudt. Læs her hvorfor
Halter økonomien eller er dyreholdet vokset dig over hovedet, så kan du i denne og næste uge gratis indlevere dit dyr hos Dyreværnet
Her i sommerferien tager vi fat i nogle af de raceportrætter, som tidligere er blevet bragt i Dansk Kennel Klubs medlemsmagasin HUNDEN.
Jeg går ofte tur på en skøn natursti. Tidligere var det en jernbanestrækning, men for mange år siden blev den nedlagt, og i dag har mennesker og dyr glæde af den. På denne tid af året myldre det frem med skovjordbær. Som små røde perler lyser de op i alt det grønne, og jeg elsker at plukke af dem, når jeg med egne øjne kan se, at de modne. Og mine hunde elsker dem også, men må de egentlig få dem?
Øjnene hos hunde er følsomme, og det kan være svært at se forskel på ufarlige og alvorlige øjenproblemer. Her får du 8 tegn på øjenproblemer, som du bør tage alvorligt
