Hund svømmede efter søløve

28-11-2010 08:02

Anne Kristine Tollestrup

Efter at have kastet sin kærlighed på en søløve svømmede hunden Westie fire km ud i havet ved Australien.
Copyright Hunden.dk
En australsk hund svømmede hele fire km ud i havet for at lege med en søløve. (Modelfoto: Hunden.dk/Tine Luther)

Det havde nær kostet hunden Westie livet, at den svømmede fire km ud i havet ved den australske sydkyst for at lege med en søløve. Ejeren var ude og gå tur med hunden, der pludselig hoppede i havet ved synet af søløven. Da ejeren mistede hunden af syne, slog han straks alarm og fik assistance fra det lokale redningskorps. Redningsfolkene måtte sejle godt fire km ud i havet, før de indhentede hunden. Det var dog et morsomt syn, der mødte dem, da de nåede frem. Søløven rullede rundt i vandet for at lege med hunden, der kun koncentrerede sig om at holde sig oven vande. Lederen for redningsaktionen, Craig van Tenac, vurderede, at det ville have været umuligt for hunden at klare svømmeturen tilbage til kysten. Kilde: tv2

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout