Cirka 75% af verdens hunde er herreløse

29-12-2011 08:23
Uanede mængder af hunde lever på gaden, hvor sult, sygdom, slagsmål og 2–benede fjender er en del af hverdagen. Gadehundene udgør et af de største velfærdsproblemer blandt dyr uden for Danmarks grænser.
Copyright Hunden.dk
Modelfoto: Shutterstock

Fra rejser eller fra medierne kender de fleste danskere til problemerne med gadehunde, der lever kummerlige liv. Disse hunde er uønskede og kæmper en hård kamp for at overleve. De må dagligt kæmpe om mere eller mindre fordærvede madvarer og døjer typisk med skader og sygdomme. Kun omkring tre fjerdedele af hvalpene i udviklingslandene overlever. De herreløse hunde holder typisk til i nærheden af mennesker, hvor de kan finde madrester. Men her opfattes de gerne som en plage og en sundhedsrisiko, hvorfor aflivninger – ofte masseaflivninger – udøves. Aflivningsmetoderne er som oftest barbariske. Desuden er de ineffektive og løser ikke problemerne, for der er altid masser af hunde til at formere sig og sprede sygdom. En løsning, der har vist sig langt mere effektiv, er at indfange hunde for at vaccinere og neutralisere dem, så de ikke kan formere sig. Mange steder er man i gang med at tackle problemerne på konstruktiv vis, men der ligger stadig et enormt arbejde for at dæmme op for problemerne. En af de organisationer, der gør en indsats for at løse problemer med gadehundene er WSPA. Du kan se mere om organisationen via linket under billedet til højre. Kilde: WSPA

Links

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout