#BlackFurday: dyreinternaternes sorte skygger

21-11-2023 12:48, af Anne Cecilie Sohl

I anledning af årets Black Friday omdøber Agria Dyreforsikring dagen til #BlackFurday med en hjertevarm kampagne, der sætter fokus på de sorte hunde og katte, der ofte står bagerst i køen på internaterne. 

Copyright Ridehesten.com
Med en hjertevarm kampagne under hashtagget BlackFurday sætter Agria Dyreforsikring spotlight på de sortpelsede dyr, der står bag deres mere farverige artsfæller i køen til adoption på dyreinternaterne. Foto: AdobeStock

”BlackFurday handler om meget mere end rabatter og slagtilbud: I anledning af Black Friday retter vi spotlyset mod de sorte dyr på landets internater, der lever i skyggen af deres kulørte artsfæller. Med kampagnen #BlackFurday opfordrer vi danskerne til at droppe jagten på slagtilbud og materielle goder, som alligevel kun giver midlertidig tilfredsstillelse, og i stedet åbner hjem og hjerte for en firbenet lykkepille i sort pels," forklarer Tine Stabell, direktør i Agria Dyreforsikring.

”Du kan ikke købe kærlighed, men du kan adoptere et dyr i nød, og det er næsten det samme. Samtidig får du bonus på ”goodwill-kontoen” ved at gøre noget godt for andre - ved at investere i en genbrugs-hund eller -kat, der står uden hjem - så det er ren win-win,” mener Tine Stabell.

Udfordrende sort pels

For Henrik Knaack og hans kolleger er farven sort en daglig udfordring snarere end en marketing gimmick. Og hans ”butik” er en af de få, hvor priserne ikke bliver dumpet i forbindelse med Black Friday:

”Her er prisen den samme året rundt, for ingen herreløse dyr er mindre værd, blot fordi dagen får et fancy engelsk navn,” understreger Henrik Knaack, der skriver ”Direktør i Dyreværnet” på visitkortet.

”Rød, hvid og trefarvet… ja, alle andre farver end kulsort er bare mere populære. I dag sidder de sorte katte længere tid på vores internater end nogen andre dyr,” forklarer Henrik Knaack, der – ligesom forskere verden over - har svært ved at forklare fænomenet, som på engelsk kaldes ”Black Cat Syndrome”:

“Sorte katte – og andre sorte dyr - har lige så skønne og forskellige personligheder som deres mere farverige artsfæller. Der er ingen adfærdsmæssig forskel, så vi opfordrer naturligvis danskerne til at se ud over farven og også give disse kærlige dyr varige hjem.”

#BlackFurday-kampagnen er initieret af Agria Dyreforsikring i Danmark, og ideen er taget op af flere af forsikringsselskabets søsterselskaber i både Sverige, Norge, Finland, Irland og England.

Læs også

Nyhedsvagt

Har du en nyhed eller en god historie?

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Nyhedsvagt

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
25 28 60 69
rin@wiegaarden.dk

Skriv til os

Mest læste

Billederne fra Roskilde er online

Foto|

Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.

Fra Falster til World Dog Challenge

Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.

Søg gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen

Info|

Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.

Danskernes 25 mest populære hunderacer

04-02-2025 13:24, af Cecilie Friis Amstrup

Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.

Rejse med hund: Gode råd til turen

Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.

Må min hund spise banan?

15-08-2017 17:18, af Anne Ekenberg

Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?

7 vigtige symptomer på sygdom, som du skal holde øje med

14-01-2022 15:00, af Astrid Gerd Holtet

Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende   

Susan skaber sundhed i Mathiesens HundeFokus

Susan Jæger Søndergaard Mathiesen har åbnet Mathiesens HundeFokus i Bække ved Vejen. Her forenes specialudviklet collagen med professionel behandling og fleksibel drop-in-træning for alle typer hunde.

Rejse med hund: Regler for Italien 2026

Info|

Italien lokker med sol, kultur og naturoplevelser, men en ferie med hund kræver god forberedelse. Her får du et samlet overblik over de vigtigste regler og forhold, du skal have styr på, før turen går mod syd.

Tegn på smerter hos hund

Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.