Tine Luther
På stiftelsen ”Livsglede for eldre” eksamineres der i ”Go-dagen” – og her tæller både hund, heste og sparkstøtting som hjælpemidler. I Norge har man nogle certificerede plejehjem under ordningen ”Livsgledesykehjem”. Ordningen har ni livsglædekriterier som fundament. På de certificerede plejehjem søger man at tilpasse aktiviteterne individuelt til brugerne, så hver enkelt får sine behov tilfredsstillet, herunder eksempelvis samvær med dyr, som faktisk er nævnt som det første af de ni livsglædekriterier. Både beboere og ansatte melder positivt tilbage – de ni livsglædekriterier giver basis for en bedre hverdag. DE 9 LIVSGLÆDEKRITERIER 1. Kontakt med dyr 2. Inkludere pårørende 3. Samarbejde med børnehaver, skoler og andre organisationer 4. Tilbyde sang, musik og kultur i hverdagen 5. Give hver enkelt mulighed for at opretholde hobbyer og interesser 6. Bringe årstiderne ind i hverdagen 7. Skabe hyggelig ramme omkring måltiderne 8. Sætte ansatte ind i kriterierne 9. Udendørs ture mindst en gang om ugen