I Kina dør over 2400 personer hvert år af rabies. Antallet er det højeste i verden efter Indien. Et ligeledes højt antal hunde må lade livet - de bliver slået ihjel, i et desperat forsøg på at stoppe rabiessmitten. Derfor indledte WSPA i 2012 et samarbejde med China Animal Disease Control Centre. Aftalen er banebrydende i vores internationale arbejde med at stoppe masseaflivninger som metode til at bekæmpe rabies. I midten af september gik første del i gang - et pilotprojekt, hvor der vaccineres hunde i udvalgte områder. Første sted på kortet var byen Jieshou, efterfulgt af byerne Tongzhi og Hancheng. Når pilotprojektet er gennemført, skal der arbejdes på at få indført vaccination som metode i hele landet. En løsning, alle vinder på Mange regeringer forsøger at stoppe rabies ved at aflive hunde i massevis. Men det er bevist, at sygdommen ikke kan stoppes ved at masseaflive - uanset hvor mange hunde, der bliver slået ihjel. Den eneste måde at stoppe smitten på er at vaccinere. Og så bliver både mennesker og hunde hjulpet. Ved at vaccinere omkring 70 % af det samlede antal hunde i et område, skabes en barriere, der stopper smitten blandt hundene. Til sidst kan virussen ganske enkelt ikke finde nye værter blandt hundene. Virussen dør, og dermed stopper truslen også mod mennesker. Kilde: WSPA
Roskilde Dyrskueplads emmede af liv i weekenden, da udendørssæsonen blev skudt i gang. Se en masse pletskud fra weekenden her, og find link til det store tilbudsgalleri her, med 4290 billeder fra ringene, stemningen og de små og store øjeblikke.
Opdrætter Bettina Martens fra kennel Coton CPH’s står bag den bedst placerede danskopdrættede og dansk ejede hund blandt alle racer i DKK’s Årets Hund 2025. I dette portræt fortæller hun om arbejdet med racen Coton de Tulear, livet som opdrætter og vejen frem mod World Dog Challenge for Top Dogs i Bologna den 6. juni 2026.
Gør jeres næste hundearrangement endnu bedre med flotte præmier. Hundeklubber og hundeforeninger kan nu ansøge om gavekort til Rold Gl. Kro - Hundekroen.
Økonomi, livsstil og etiske overvejelser har i 2024 påvirket danskernes valg af hund, forklarer Agrias hundeekspert, Lotte Evers, som analyserer årets top 25 over Danmarks mest populære hunderacer.
Drømmen om at tage hunden med på eventyr kræver mere end blot et blåt pas og en destination. Den gode rejse begynder allerede, når bilen pakkes, og handler i høj grad om at være forberedt på både de planlagte stop og de uventede situationer, der opstår undervejs.
Mange hunde viser ikke tydeligt, når de har ondt. Derfor overser mange ejere de små signaler, der i virkeligheden kan være tegn på smerter.
Bananen med sin smukke gule farve indbyder i høj grad til at blive spist. Rå oven på ymer, som tørret snack lørdag aften eller i en banankage. VI elsker banan, men er den også en sund frugt for vores hunde?
Vi ser lidt nærmere på syv symptomer, som er vigtige for alle hundeejere at kunne genkende
De fleste hundeejere har mindst én historie, der stadig giver røde kinder og nervøse grin. For hunde har en helt særlig evne til at skabe kaos på de mest ubelejlige tidspunkter, ofte uden selv at opdage det.
Demens kan komme snigende og er ikke et ualmindeligt problem hos ældre hunde – men hvad skal man holde øje med? Her får du syv almindelige tegn på demens, som er gode at kende, hvis du har en ældre hund