Ung mand dømt for at aflive hund med jagtgevær

03-03-2022 08:51

Bjarke Kirkegaard Nielsen

En 21-årig mand fra Nibe er blevet idømt to og et halvt års fængsel for besiddelse af våben og for at aflive en hundehvalp med skud fra jagtgevær

Copyright Hunden.dk
Foto: Adobe Stock
Nyheden fortsætter efter annoncen

Natten til 6. november 2021 rettede en 21-årig mand fra Nibe et jagtgevær mod en hundehvalps hoved og trykkede på aftrækkeren.

Aflivningen og besiddelsen af våbnet kostede onsdag den unge mand to og et halvt år i fængsel, da der blev afsagt dom i Retten i Aalborg.

Nyheden fortsætter efter annoncen

Den 21-årige har under sagen forklaret, at han var blevet truet. Derfor besluttede han at gemme våbnet under sin seng, så han kunne forsvare sig selv.

Derimod har den unge mand ikke været i stand til at forklare, hvad der fik ham til at aflive familiens hund.

I øvrigt blev våbnet affyret endnu en gang. Nemlig da han på et tidspunkt skød op i loftet under et skænderi med sin far, oplyser en anklager ifølge nordjyske.dk.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout