Tine Luther
Et par undslupne siberian huskies dræbte mandag to lam og skambed flere får, der gik i et indhegnet område. Hundenes 45–ejere fra Skørping står til en bøde, mens hundenes fremtid endnu er uvis. - Vi ser altid med stor alvor på sager, der involverer hunde, som har bidt mennesker, hunde eller andre dyr eller som her, hvor to lam er bidt ihjel. Også fordi det jo indebærer en risiko for gentagelse, siger Rune Vestergaard, der er juridisk konsulent i ledelsessekretariatet hos Nordjyllands Politi til nordjyske.dk. Muligvis munder sagen ud i aflivning af de to hunde, men den kan også ende med påbud om f.eks., at hundene altid holdes forsvarligt bag hegn eller bærer mundkurv. - For at aflivning kan komme på tale skal en hund have voldt væsentlig skade, hvad de to hunde i dette tilfælde utvivlsomt har gjort. Men desuden skal det kunne godtgøres, at en hund har udvist uacceptabel adfærd, siger Rune Vestergaard til nordjyske.dk. Kilde: nordjyske.dk