Thors redningsmand er betjent

01-02-2013 14:06
Denne uges meget omtalte schæferhund Thor blev ikke reddet af mand, der udgav sig for at være politibetjent. Manden var rent faktisk betjent, og han er nu sigtet for sin handling.
Copyright Hunden.dk

I går aftes stod politiassistenten Lars Bo Lomholt, Nordsjællands Politi, frem som den mand, der afhentede aflivningsdømte Thor på det internat, hunden var anbragt på. Thor skulle aflives pga. en bidepisode. Da Lomholt erfarede, at hunden skulle aflives, besluttede han sig for at hente den. ”Vi politifolk kommer i konflikt med vores egen moral, når fredelige familiehunde aflives for bagateller”, har han udtalt til TV2/Lorry. Som så mange andre danskere er han uenig i beslutningen om aflivning af Thor. Lars Bo Lomholt er nu sigtet for embedsmisbrug og bedrageri, og ifølge advokat Torben Koch, der varetager sager for Politiforbundet, står han til en fyring. En politimand må aldrig tage loven i egen hånd, lyder det. På Facebook har Lomholt har modtaget masser af positive tilkendegivelser for redningen af Thor. Kilde: www.fyens.dk

Læs også

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout