Tine Luther
Den hvide storpudel Abicas Miles Ahead, ejet af Kirsten Nielsen, Kathy Arnold, Mikael Nilsson, Sverige, har fejret den ene triumf efter den anden. Ved DKK-udstillingen i går, hvor han også blev bedst in show, blev det afgjort, at han var uslåelig i konkurrencen om at blive Årets hund. For lige at få sat et ordentligt punktum, vandt han også udstillingen i dag, inden han på festlig vis blev hyldet som Årets hund. Det er andet år i træk, han vinder den flotte titel. Best in Show-dommer var i dag fra Danmark. Det var Svend Løvenkjær, der havde den ærefulde opgave, og hans øvrige finalister var: nr. 2: puli, Bubbleton Feel The Spirit ejet af Steen Vonge. Nr. 3: engelsk springer spaniel, Lordsett White Angel ejet af Vibe Marie Borregaard Madsen og Kaj Bauer Madsen. Nr. 4: irsk setter, Applegrove Bechamel ejet af Igor Trusov, Rusland. Se flere resultater på hundeweb via linket under billedet til højre.