Tine Luther
Overskrifterne for en slankekur er – også som hos mennesker – fornuftig mad og meget motion. Dertil findes nogle enkle ”regler”, som det er smart af følge. • Hunde skal ikke have menneskemad. Rigtigt hundefoder af god kvalitet indeholder det, en hund har brug for. I tilgift fremstiller mange fabrikanter decideret slankefoder. • Mange kompenserer for dårlig samvittighed med godbidder. Skal hunden af med sideflæsket, må man stoppe med dette. • For at undgå at hunden bliver overvægtig, bør man fordele dens daglige foderration over to måltider i stedet for et. Bedst er det at give to tredjedele om morgenen og en tredjedel om aftenen, for det giver stabilt blodsukker. • Sæt foderskålen ned til hunden i 10-15 minutter. Vil hunden ikke spise, fjerner man skålen og venter, til hunden er sulten. • Skal hunden slankes, kan det være smart at aflægge dyrlægen et besøg. Her bliver hundens foderstand vurderet og en kost- og motionsplan lavet. Kilde: vg.no