Skattejagt - En stor succes

13-05-2022 11:09

Bjarke Kirkegaard Nielsen

På udstillingen i Roskilde har DKK lanceret en skattejagt rundt på udstillingspladsen. Skattejagten fredag blev så hurtig udsolgt, at man allerede er ved at tænke i alternativer

Copyright Hunden.dk
Nogle var heldige at nå at være med i skattejagten. Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

Står du lige nu og overvejer at tage ned på Roskilde Dyrskueplads og lade dine børn deltage i DKK's skattejagt, så er det en god ide at vente til i morgen. For dagens skattejagt er nemlig allerede udsolgt, og det er man både glad for og ked af i DKK's Hund og Familiestand. 

- Vi vidste jo ikke, om det ville blive en succes eller en fiasko, så vi er da rigtig glade for, at så mange er kommet og har deltaget. Men på den anden side er vi også kede af at skulle skuffe en masse andre, som havde sat næsen op efter en skattejagt, fortæller Helle Røll fra DKK's Hund og Familiestand. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Der var på forhånd lavet x-antal skattejagter, idet deltagerne får gratis gaver ved de forskellige stande. Skattejagterne er delt ud over alle tre dage, så der vil være mulighed for at deltage igen i morgen og søndag. Her har DKK begrænset tidsrummet, så skattejagten foregår fra klokken 10 til klokken 11. Derfor gælder det om at være hurtig, hvis man vil være med. 

Men der er ingen grund til at holde sig væk fra Hund og Familieteltet. Der er nemlig masser af muligheder for at lave perleplader, hundelegetøj, male en taske, tegne og meget meget mere på den hyggelige stand. 
Succesen med dagens skattejagt har allerede fået de gode mennesker i Hund og Familieteltet til at tænke frem mod udstillingen i Vejen. 

- Vi skal finde på noget til Vejen, så vi kommer ud i samme situation med at have så hurtig udsolgt. Vi er allerede begyndt at tænke over, hvordan vi kan forbedre konceptet, og det glæder vi os til at vise i Vejen. Det bliver godt, forsikrer Helle Røll. 

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout