Shyloch Statement gjorde det igen

22-06-2019 18:50

Bjarke Kirkegaard Nielsen

Norske Helge Kvivesen og hans Shyloch Statement tog for anden dag i træk BIS 1 i Vejen

Copyright Hunden.dk
Foto: Wiegaarden/Bjarke Kirkegaard Nielsen
Nyheden fortsætter efter annoncen

aælmads vlmdsa vRoskilde tog den meget vindende kerry blue terrier, Shyloch Statement, sit første BIS 1 i Danmark. Siden har den smukke blå terrier overtaget de danske podier og lørdag kunne den og ejer Helge Kvivesen fejre tredje BIS 1 i Danmark.

- Det er jo helt fantastisk, lød det efterfølgende fra en glad Helge Kvivesen, efter han var blevet lykønsket af utallige venner og medhundemennesker. 

På de tre øvrige pladser kom meget populære danske hunde, idet den engelske pointer Larchwold Star Quest tog BIS 2, Leading Angel's Waltz The Spotlight, der er en australian shepherd blev BIS 3, mens chow chow Piuk Chow Possesses Black Passion tog BIS 4. Chow chowen har ellers et rigtig godt forhold til Vejen, da den har vundet BIS 1 to år i træk på den jyske udstilling. 

Om Stine Hjelme og hendes smukke chow chow kommer til at gøre det igen i år og tage en BIS 1 for tredje år i træk i Vejen, får vi at se søndag, hvor det er sidste chance. 

Nyheden fortsætter efter annoncen

Norske Helge Kvivesen vil dog gøre sit for at vinde også søndag.

- Ja vi kommer igen i morgen, og så kan vi jo lige så godt vinde igen, siger han og griner, inden han slår fast, at: 

- Vi er faktisk meget ydmyge, og tager det hele en dag ad gangen. 

I det hele taget var der en fantastisk stemning i Store Ring lørdag. Sjælden har der været så megen jubel, hujen, heppen og klappen. Det bifalder vi på hunden.dk. Hep på jeres favoritter. Og lad os så se, om vinderen bliver dansk søndag.

Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout

Har du en nyhed eller god historie?

Kontakt Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout