Tine Luther
En gruppe indsatte i fængslet Old Colony Correctional Center in Bridgewater, Massachusetts, har fået helt nyt indhold i deres liv. De er med til at passe kommende servicehunde – og de oplever det som et stort privilegium. Skepsis gjort til skamme Et servicehundeprogram begyndte i oktober med tre hvalpe og er nu udvidet til ni, der alle bliver trænet af i alt 20 indsatte. Til at begynde med mødte tiltaget modstand blandt noget af fængselspersonalet, idet nogle ikke mente, at servicehundeprogrammet hørte til i et fængsel. De var bekymrede for hundens vel og vel, men de har skiftet mening, efter programmet kom op at køre. Nu oplever de, at hundene har forandret atmosfæren i fængslet – vel at mærke til det bedre. De indsatte tager opgaven meget seriøst og er taknemmelige for chancen. Hundene tager dem, som de er – uden fordomme – og giver dem masser af kærlighed. Og det fører til forandring. Et eksempel herpå er en tidligere stofmisbruger, Bob, der dårligt kunne tage vare på sig selv, før han blev fængslet. I dag er han tilknyttet hundeprogrammet og tager omhyggeligt vare på labradoren Vette; en funktion han er både glad for og stolt over. Øvrig socialisering og træning I weekenderne ”løslades” hundene og opholder sig hos frivillige familier, som er i stand til at socialisere dem på alle de områder, det ikke lader sig gøre indenfor murerne. Når hundene har tilbragt et år i fængslet, bringes de til the Guide Dog Foundation’s campus i New York, hvor de specialtrænes for siden at blive matchet med en veteran. Kilde: lifewithdogs.tv