Rinnie Mathilde Ilsøe van Oosterhout
I november 2024 startede jeg på hundeinstruktør-uddannelsen med min søsters hund, Svea, en
spansk vandhund, på nu 5 år.
Uddannelsen er baseret på KLIK-konceptet, hvor samarbejdet, trygheden og tilliden mellem dig
og hunden er i højsædet, og der trænes udelukkende med belønningsbaserede metoder. Vi har fået et grundigt læringsteoretisk fundament (afsluttes med skriftlig eksamen), samt timevis af praktiske træningsfærdigheder og redskaber (afsluttes med praktisk eksamen), og selve uddannelsen afsluttes med undervisningeksamen, som ruster os til at undervise.
Derudover er der 3 føl-forløb på uddannelsen, som er en slags praktik, hvor jeg følger hold indenfor hverdagslydighed, nose work og hvalpetræning.
Fredag den 27. marts 2026. Dagen, hvor Svea og jeg skulle til den praktiske eksamen på hundeinstruktøruddannelsen hos Hund & Træning. Men hold da op, hvor var vi - eller i hvert fald jeg - mega nervøs. Den morgen var jeg igennem hele følelsesregistret, og tvivlen om hvorvidt vi var klar eller ej, borede sig igennem mig.
Svea var sød og kiggede beroligende på mig og snudeduttede på min hånd. Det skal nok gå, tænkte jeg, at hun tænkte. Og hvis det ikke går, så prøver vi bare igen en anden gang.
Den praktiske eksamen består af 11 øvelser, og heriblandt er der 3 øvelser som skal video-filmes og fremsendes til vurdering hos underviser forud for eksamensdagen.
Her er listen, med kort men ikke fuld beskrivelse af hver øvelse. Jer der træner konkurrencelydighed eller går til træning med hunde, kender muligvis til detaljerne i øvelserne.
Er det kun mig og mine medkursister, som synes, at det er nogle lidt svære øvelser?
Heldigvis bestod Svea og jeg den praktiske eksamen. Ikke perfekt, men med forskellige udfordringer. Blandt andet en skæv plads-positition, meget korte 10 sekunder i fristeøvelserne, ikke helt rigtig klik-markering i frivilligt udløb til target, og en uskarp apport. Men vi bestod, og vi er stolte, meget lettede og glade for at være kommet godt igennem den.
For puha, sikke et forløb. Og så også lige med en last-minute løbetid dagen inden.
Træningsforløbet
Da Svea ikke er min egen hund, har der naturligvis været forskellige udfordringer i forhold til daglig træning generelt. Men i ugen op til eksamen fik jeg lov til at have Svea hos mig fuld tid, og vi trænede 6-8 gange i korte sekvenser i løbet af dagen, mellem hjemmearbejde og Sveas hviletid.
Men de sidste par dage op til eksamen kunne jeg godt mærke, at både Svea og jeg havde nået en mætheds-grænse i forhold til hvor meget mere energi, vi havde i os. Problemet var bare, at vi slet ikke var 100% i mål med nogen af øvelserne. Så vi kløede på men i endnu kortere sekvenser, end vi normalt gjorde.
Til gengæld vil jeg sige blot sige: at få lov til at træne med en spansk vandhund har været en kæmpe gave. Svea er energisk og udholdende og trives mega godt i samarbejdet. Hun har elsket alle udfordringer og har lært alle øvelser i hovedtræk, hurtigt. Hvis hun har lavet fejl, så er det indad, jeg skal kigge. Det er blandt andet det, som uddannelsen går ud på at lære. Som træner skal jeg have en klar plan for hvad vi vil træne og hvordan vi vil nå derhen. Deriblandt kræver det perfekt timing, klare kriterier, og en klar belønningshåndtering. Hvis noget af det udebliver, så kan vi ikke kommunikere klart til hunden, og hvordan skal hunden så vide, hvad vi gerne vil have, at den skal gøre.
Mange øvelser er simple og nemme at indlære, men det er udfordrende at perfektionere dem eller øge varigheden på dem. Lige så mange andre øvelser er til gengæld virkelig svære, og der kræver det bare endnu mere en klar strategi.
Læring og udfordringer
Jeg har lært så utroligt meget gennem det sidste halvandet år, og det er svært at fremhæve noget, fremfor noget andet, da det hele hænger sammen. Udover det læringsteoretiske og den praktiske træning, så har vi fået et lille, men vigtigt indblik i adfærd og hundens sprog (adfærd er dog en særskilt uddannelse), og hvor mange signaler, hunden sender hele tiden. Og her tænker jeg især på de dæmpende signaler, som fx snudeslikket, gabet, snuseadfærden som overspringshandling og giv-sig-til-at-klø, for blot at nævne få ud af mange.
Især op til den praktiske eksamen med træning til øvelsen “Frivillig håndtering med hagetarget”, har jeg måttet indse og acceptere, at den blev meget svær at nå i mål med. Svea synes, at alt hvad der har med håndtering at gøre er svært, og det udviser hun ikke nødvendigvis ved at stikke af, for det gør hun slet ikke. Men når min hånd kommer for tæt på Sveas hoved eller krop i hagetarget-øvelsen laver hun til gengæld snudeslik og flytter hagen fra min hånd. Og når jeg giver hende fri-signal, så ryster hun sig, gaber måske og klør sig. Det er tydelige tegn på (også kaldet dæmpende signaler), at hun synes, at det er svært at være i.
Mine undervisere har heldigvis haft forståelse for, at vi har kunnet udføre øvelsen med begrænsninger. For at få Svea 100% tryg ved håndtering kræver det meget mere tid, end vi har haft op til eksamen og muligvis et særligt adfærdsforløb, hvor der arbejdes med dette.
Men denne oplevelse har gjort, at jeg i min fremtidige rolle som hundeinstruktør vil gøre en særlig indsats for at undervise i og få gjort hundeejere opmærksomme på hvor vigtigt det er at få trænet daglig håndtering med deres hunde, da alle hunde som minimum skal have klippet negle, børstet pels, vaskes og lignende. Og der er jo også besøg hos dyrelæge/dyretandlæge/fys etc. ikke at forglemme.
Tak fordi I læste med og kryds gerne fingre for at jeg også består den tredje og sidste undervisnings-eksamen i maj.
Jeg hedder Maria, er 49 år, og bor sammen med min datter på 9 år i Brønshøj. Vi drømmer om at få hund i 2026 og er i dialog med nogle opdrættere af Lagotto Romagnolo. Til daglig er jeg selvstændig branding & marketing projektleder, og drømmer om at etablere en lille hundetræningsvirksomhed i nærmeste fremtid. Det er også min ambition at starte på hundeadfærdsuddannelsen i 2027, samt tilføje andre træningsemner fremover.
Alle billeder er privatfotos.
