Anne Kristine Tollestrup
En 71-årig mand mistede i fredags livet i en brand i sit hus i Viborg. Manden boede i huset sammen med sin bror. Det lykkedes begge at redde sig ud ved branden, men den 71-årige gik tilbage til huset for at redde sin hund, der ikke var kommet med ud i første forsøg. Desværre overlevede hverken hund eller mand. Begge omkom af røgforgiftning. Da politiet nåede frem til huset kl. 05, var huset overtændt i flammer. Politiet formoder, at branden startede i køkkenet. Kilde: tvmidtvest.dk